DAY OF FUN!

En torsdag for lidt tid siden var vi så heldige begge at have tidligt fri. Så det blev udnyttet til en rigtig hyggedag – så dejligt!

Vi spiste cheesecakes hos Bertels Salon i Kompagnistræde. Kagerne var tunge og gode.

Så gik turen til Kunstforeningen Gammel Strand som ligger en spytklat væk. Her har de pt. en meget interessant Stanley Kubrick udstilling, hvis man interesserer sig lidt for hans film (som bl.a. tæller klassikerne Rumrejsen 2001, Ondskabens Hotel og A Clockwork Orange.
Der var udstillet originale rekvisitter og billeder fra diverse filmsets m.m. 

Vidste I måske at bestikket, der bliver brugt i Rumrejsen 2001 er dansk design? Jeg gjorde ikke.
Originale kostumer fra filmen:
De originale økser:

Bagefter satte vi os på Amagertorv ved det store stygge Storkespringvand og kiggede på mennesker.
Da det blev tid til aftensmad smuttede vi forbi Hooked på Nørrebro, hvor vi havde et værdibevis. Vi ville nemlig gerne afprøve deres lobster roll. Den nåede dog ikke den, vi fik i San Francisco til sokkeholderne, til gengæld var den dyr (vi betalte jo så ikke fuld pris) – men den smagte da ganske udemærket. Det er måske også bare tarveligt at sammenligne. Til gengæld var selskabet jo forrygende! <3

2 Comments

Skriv et svar til Bex Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *