Uge 19
Jeg har desværre ikke mærket spark lige så intenst som jeg
gjorde for en uge siden. Men ingen tvivl om at jeg mærker hende indimellem. Et
lille puf, et lille blob. Det er meget specielt – og meget fantastisk.
gjorde for en uge siden. Men ingen tvivl om at jeg mærker hende indimellem. Et
lille puf, et lille blob. Det er meget specielt – og meget fantastisk.
Det er begyndt at være lidt besværligt at vende sig i sengen
– eller, det føles bare mærkeligt/gør ondt indimellem, når jeg forsøger – det
er jo helt skørt! Og i går skulle jeg prøve at ligge på ryggen og løfte benene
i vejret, og det kunne jeg heller ikke rigtig uden det var voldsomt ubehageligt.
– eller, det føles bare mærkeligt/gør ondt indimellem, når jeg forsøger – det
er jo helt skørt! Og i går skulle jeg prøve at ligge på ryggen og løfte benene
i vejret, og det kunne jeg heller ikke rigtig uden det var voldsomt ubehageligt.
Jeg drømmer sindssygt meget om natten – ikke nødvendigvis om
graviditeten eller barnet eller det at blive mor, men bare om alt muligt random
– meget livagtige og detaljerede drømme, men også meget mærkelige drømme, og
det er lidt trættende at drømme SÅ sære ting, og jeg vågner og er altid lidt
forvirret og skal lige finde ud af at falde i søvn igen. Jeg føler mig også
enormt træt om morgenen for tiden – men det kan også være årstiden der spiller
ind, for det er jo begyndt at blive mørkere om morgenen. Om aftenen synes jeg
også, jeg er markant mere træt når klokken slår 22 – måske ikke så usædvanligt
at være godt træt på det tidspunkt efter en lang arbejdsdag osv., men jeg
plejer altså ikke at være ved at dejse omkuld på sofaen ”allerede” kl. 22. Men
sådan er det altså for tiden, jeg kan simpelthen ikke holde mig vågen meget
længere. Så jeg kan da blive spændt på hvordan det mon bliver til den
bryllupsfest, vi skal holde ca. 2 måneder inden termin! Jeg vil da gerne kunne
holde mig vågen til den lyse morgen (…agtigt. Eller bare kl. 3), men jeg tænker
at bevæbne mig med lidt iskaffe på dåse, som hurtigt kan skylles ned og give et
energiboost, når trætheden melder sig.
graviditeten eller barnet eller det at blive mor, men bare om alt muligt random
– meget livagtige og detaljerede drømme, men også meget mærkelige drømme, og
det er lidt trættende at drømme SÅ sære ting, og jeg vågner og er altid lidt
forvirret og skal lige finde ud af at falde i søvn igen. Jeg føler mig også
enormt træt om morgenen for tiden – men det kan også være årstiden der spiller
ind, for det er jo begyndt at blive mørkere om morgenen. Om aftenen synes jeg
også, jeg er markant mere træt når klokken slår 22 – måske ikke så usædvanligt
at være godt træt på det tidspunkt efter en lang arbejdsdag osv., men jeg
plejer altså ikke at være ved at dejse omkuld på sofaen ”allerede” kl. 22. Men
sådan er det altså for tiden, jeg kan simpelthen ikke holde mig vågen meget
længere. Så jeg kan da blive spændt på hvordan det mon bliver til den
bryllupsfest, vi skal holde ca. 2 måneder inden termin! Jeg vil da gerne kunne
holde mig vågen til den lyse morgen (…agtigt. Eller bare kl. 3), men jeg tænker
at bevæbne mig med lidt iskaffe på dåse, som hurtigt kan skylles ned og give et
energiboost, når trætheden melder sig.
Ellers går det fortsat godt. Jeg ELSKER at maven vokser og
strutter, og jeg føler mig smukkere end nogensinde før. Jeg er så stolt af den
mave, og det lille menneske jeg er ved at bygge indeni mig. Jeg synes det er
fantastisk at være gravid (jeg ved godt, det sikkert hurtigt kan ændre sig med
diverse gener i slutfasen osv, men lige nu nyder jeg det bare!) og selvom jeg
generelt er dårlig til at modtage opmærksomhed/være i centrum, så nyder jeg
faktisk at være ”den gravide/hende med maven” – folk er så søde og glade på ens
vegne, det er virkelig dejligt.
strutter, og jeg føler mig smukkere end nogensinde før. Jeg er så stolt af den
mave, og det lille menneske jeg er ved at bygge indeni mig. Jeg synes det er
fantastisk at være gravid (jeg ved godt, det sikkert hurtigt kan ændre sig med
diverse gener i slutfasen osv, men lige nu nyder jeg det bare!) og selvom jeg
generelt er dårlig til at modtage opmærksomhed/være i centrum, så nyder jeg
faktisk at være ”den gravide/hende med maven” – folk er så søde og glade på ens
vegne, det er virkelig dejligt.
I dag til zumba fik jeg også en lykønskning med på vejen.
Jeg har jo gået hos den samme instruktør i nu tre år, og en af de kvinder som
også har gået der længe kom hen til mig og sagde ”nu bliver jeg altså nødt til
at spørge med den mave der!” – og så kunne jeg jo blot bekræfte at ja, jeg er gravid
– det er ikke KUN kage, haha – og jeg fik et stort tillykke med på vejen.
Dejligt! : )
Jeg har jo gået hos den samme instruktør i nu tre år, og en af de kvinder som
også har gået der længe kom hen til mig og sagde ”nu bliver jeg altså nødt til
at spørge med den mave der!” – og så kunne jeg jo blot bekræfte at ja, jeg er gravid
– det er ikke KUN kage, haha – og jeg fik et stort tillykke med på vejen.
Dejligt! : )
Nu er der ikke længe til vi skal til scanning igen, nemlig
gennemscanningen i uge 20. Jeg glæder mig, men er selvfølgelig også spændt på
om alt nu er som det skal være. Men mon ikke det er det.
gennemscanningen i uge 20. Jeg glæder mig, men er selvfølgelig også spændt på
om alt nu er som det skal være. Men mon ikke det er det.
Uge 20
Halvvejs i graviditeten!
Det kræver da vist en bette status…
Jeg har (stadig, hurra) absolut ingen gener i min
graviditet. Hverken kvalme, træthed eller smerter (lidt træt indimellem og lidt
smerter/jag har jeg haft, men det har virkelig været i småtingsafdelingen). Alt
i alt har jeg det altså rigtig godt (…det er sådan noget, man slet ikke tør
sige til folk, der har det ad helvedes til i deres graviditet af frygt for at
de æder én levende :-O – ej, men jeg må viiirkelig være irriterende i deres
øjne. Og det forstår jeg dælme godt!). Jeg har det meget som ”mig selv” – ingen
særlige cravings madmæssigt, og jeg kan gøre de samme ting som før. Jeg dyrker
stadig zumba en gang om ugen og halvanden times hulahop, jeg cykler til alt,
går lange ture osv. Løbe gør jeg dog ikke så meget i, mest pga. min sportsbh
ikke er god nok pt – den var ganske udmærket inden jeg blev gravid, men nu
synes jeg altså ikke der er helt nok støtte i.
graviditet. Hverken kvalme, træthed eller smerter (lidt træt indimellem og lidt
smerter/jag har jeg haft, men det har virkelig været i småtingsafdelingen). Alt
i alt har jeg det altså rigtig godt (…det er sådan noget, man slet ikke tør
sige til folk, der har det ad helvedes til i deres graviditet af frygt for at
de æder én levende :-O – ej, men jeg må viiirkelig være irriterende i deres
øjne. Og det forstår jeg dælme godt!). Jeg har det meget som ”mig selv” – ingen
særlige cravings madmæssigt, og jeg kan gøre de samme ting som før. Jeg dyrker
stadig zumba en gang om ugen og halvanden times hulahop, jeg cykler til alt,
går lange ture osv. Løbe gør jeg dog ikke så meget i, mest pga. min sportsbh
ikke er god nok pt – den var ganske udmærket inden jeg blev gravid, men nu
synes jeg altså ikke der er helt nok støtte i.
Jeg var på vægten i dag også. Har ellers slet ikke vejet mig
her i graviditeten – eller i det hele taget i hele dette år, faktisk, det er SÅ
befriende ikke at træde op på vægten – men jeg er selvfølgelig blevet vejet hos
lægen ved første lægebesøg (da jeg var 8 uger henne) og nu tænkte jeg, at det kunne
være ”sjovt” at se hvad vægtstatus var her halvvejs i graviditeten. Jeg
forberedte mig selv på, at jeg nok havde taget 5 kg eller mere på, og at det
også ville være helt okay, men status er at jeg har taget halvandet kg. på. Det
er jeg godt nok noget overrasket over, for selvom jeg spiser sund aftensmad og
holder mig i gang fysisk, så jeg spiser jeg sukker HVER dag, og giver min
”skønne” gravid-app en stor fuckfinger, hver gang den fortæller mig, at jeg
”skal huske ikke at spise for to” og ”det kan være en god idé hvis du sammen
med din partner kan lave en madaften, hvor I har fokus på at lave sund mad”
(*smiley med himmelvendte øjne*). Nej, selvfølgelig skal man ikke gå amokka i
at spise for to når man er gravid, for selvfølgelig har man ikke godt af det,
men hvis man ikke skulle have lov at spise en ekstra kage eller mælkesnitte
(….eller 10…der var tilbud i Netto i sidste uge, det tog lidt overhånd…) –
hvornår så?
her i graviditeten – eller i det hele taget i hele dette år, faktisk, det er SÅ
befriende ikke at træde op på vægten – men jeg er selvfølgelig blevet vejet hos
lægen ved første lægebesøg (da jeg var 8 uger henne) og nu tænkte jeg, at det kunne
være ”sjovt” at se hvad vægtstatus var her halvvejs i graviditeten. Jeg
forberedte mig selv på, at jeg nok havde taget 5 kg eller mere på, og at det
også ville være helt okay, men status er at jeg har taget halvandet kg. på. Det
er jeg godt nok noget overrasket over, for selvom jeg spiser sund aftensmad og
holder mig i gang fysisk, så jeg spiser jeg sukker HVER dag, og giver min
”skønne” gravid-app en stor fuckfinger, hver gang den fortæller mig, at jeg
”skal huske ikke at spise for to” og ”det kan være en god idé hvis du sammen
med din partner kan lave en madaften, hvor I har fokus på at lave sund mad”
(*smiley med himmelvendte øjne*). Nej, selvfølgelig skal man ikke gå amokka i
at spise for to når man er gravid, for selvfølgelig har man ikke godt af det,
men hvis man ikke skulle have lov at spise en ekstra kage eller mælkesnitte
(….eller 10…der var tilbud i Netto i sidste uge, det tog lidt overhånd…) –
hvornår så?
Jeg er begyndt at mærke flere tydelige spjæt og spark i
maven. Oftest føles det som et blop, en lille elastik, der springer eller en
fisk, der slår med halen og andre gange er det meget kraftigere. I går aftes lå
vi på sofaen og slappede, og pludselig var der bare nogen, der havde
lørdagsdisko i min mave. Rasmus kunne også mærke det, da han lagde hånden på.
Det var virkelig skønt og et helt fantastisk øjeblik, og jeg glæder mig sådan
til at vi begge kan mærke endnu mere liv! Det betyder jo (selvfølgelig) også
noget ift. Rasmus’ tilknytning til barnet. Jeg har ofte tænkt på hvordan det må
være at være ham. Eller hvis vores roller var omvendte. Hvordan ville jeg have
det, hvis min partner pludselig begyndte at vokse på maven og havde et barn
indeni sig, som jeg overhovedet ikke kunne mærke endnu? Det må altså være ret
så mærkeligt! Men det er en sød mand, jeg har mig, og han har da været ret
forskånet for både sindssyge hormoner fra min side, mærkelige cravings osv.
Indtil videre i hvert fald, haha. Men jeg ved, at han også ville tage det med i
stiv arm, og være verdens sødeste mand, helt af sig selv, for sådan er han
bare. Jeg er sgu en heldig fidus!
maven. Oftest føles det som et blop, en lille elastik, der springer eller en
fisk, der slår med halen og andre gange er det meget kraftigere. I går aftes lå
vi på sofaen og slappede, og pludselig var der bare nogen, der havde
lørdagsdisko i min mave. Rasmus kunne også mærke det, da han lagde hånden på.
Det var virkelig skønt og et helt fantastisk øjeblik, og jeg glæder mig sådan
til at vi begge kan mærke endnu mere liv! Det betyder jo (selvfølgelig) også
noget ift. Rasmus’ tilknytning til barnet. Jeg har ofte tænkt på hvordan det må
være at være ham. Eller hvis vores roller var omvendte. Hvordan ville jeg have
det, hvis min partner pludselig begyndte at vokse på maven og havde et barn
indeni sig, som jeg overhovedet ikke kunne mærke endnu? Det må altså være ret
så mærkeligt! Men det er en sød mand, jeg har mig, og han har da været ret
forskånet for både sindssyge hormoner fra min side, mærkelige cravings osv.
Indtil videre i hvert fald, haha. Men jeg ved, at han også ville tage det med i
stiv arm, og være verdens sødeste mand, helt af sig selv, for sådan er han
bare. Jeg er sgu en heldig fidus!
I fredags var vi i byen, og det var første gang længe, at
det lykkedes mig at holde mig vågen til kl. 3 (!) om natten. Jeg var så stolt
over mig selv – ha! Men jeg var godt nok også kamptræt da klokken var 3. Som
med et trylleslag blev jeg bare virkelig ramt af trætheden. Det er også lidt
underligt at være af sted og intet drikke, og bare se den flok, man er sammen
med blive mere og mere småvisne og snøvlede at høre på 😀 Men det var nu
hyggeligt. Og aftenen forinden havde vi været til dragbanko i Absalon. Jaja, vi
kommer ud! – Men det har vi jo altid være gode til. Folk siger altid til mig ”I
kommer så meget ud!” og jeg har egentlig aldrig tænkt, at vi kom mere ud end
gennemsnittet – men måske? Vi holder meget af det, begge to. Det med at være
(små)spontane eller i hvert fald at udnytte de muligheder, der dukker op for
diverse arrangementer – både de gratis og hvad vi ellers falder over. Det har
selvfølgelig sat nogle tanker i gang hos mig – det gjorde det allerede inden,
jeg blev gravid – hvordan det mon bliver efterfølgende, når hun pludselig er
her, og vi jo slet ikke i samme grad kan gøre alt det, vi gør nu. Hvordan vil
vi have det med det? Måske er det bare helt okay, og måske bliver det lidt
svært – en kæmpe omvæltning. Uanset hvad føler jeg mig nu klar nok til et nyt
kapitel i mit liv hvad det angår. Vi har oplevet SÅ meget, Rasmus og jeg. 10 år
har vi haft sammen, bare os to. Og nu bliver tosomheden snart brudt. Og selvom
det selvfølgelig kommer til at vende op og ned på det hele at få en lille baby,
så håber jeg at vi stadig (jaja, det kommer an på barnet, først og fremmest, I
know, og man ved ikke hvad for et barn, man får) – men jeg håber, at vi stadig
vil kunne komme lidt ud. Tage på ture. Tage til arrangementer i weekenden, der
også kan kombineres med at have en baby med. Tage på fortovscaféer. Gå lange
ture med barnevognen. Alt sådan noget. Det håber jeg vi kan! Ligesom jeg også
håber på at vi kan tage en uge til Berlin med baby til sommer. Men nu må vi se,
det er jo ikke til at sige på forhånd! : )
det lykkedes mig at holde mig vågen til kl. 3 (!) om natten. Jeg var så stolt
over mig selv – ha! Men jeg var godt nok også kamptræt da klokken var 3. Som
med et trylleslag blev jeg bare virkelig ramt af trætheden. Det er også lidt
underligt at være af sted og intet drikke, og bare se den flok, man er sammen
med blive mere og mere småvisne og snøvlede at høre på 😀 Men det var nu
hyggeligt. Og aftenen forinden havde vi været til dragbanko i Absalon. Jaja, vi
kommer ud! – Men det har vi jo altid være gode til. Folk siger altid til mig ”I
kommer så meget ud!” og jeg har egentlig aldrig tænkt, at vi kom mere ud end
gennemsnittet – men måske? Vi holder meget af det, begge to. Det med at være
(små)spontane eller i hvert fald at udnytte de muligheder, der dukker op for
diverse arrangementer – både de gratis og hvad vi ellers falder over. Det har
selvfølgelig sat nogle tanker i gang hos mig – det gjorde det allerede inden,
jeg blev gravid – hvordan det mon bliver efterfølgende, når hun pludselig er
her, og vi jo slet ikke i samme grad kan gøre alt det, vi gør nu. Hvordan vil
vi have det med det? Måske er det bare helt okay, og måske bliver det lidt
svært – en kæmpe omvæltning. Uanset hvad føler jeg mig nu klar nok til et nyt
kapitel i mit liv hvad det angår. Vi har oplevet SÅ meget, Rasmus og jeg. 10 år
har vi haft sammen, bare os to. Og nu bliver tosomheden snart brudt. Og selvom
det selvfølgelig kommer til at vende op og ned på det hele at få en lille baby,
så håber jeg at vi stadig (jaja, det kommer an på barnet, først og fremmest, I
know, og man ved ikke hvad for et barn, man får) – men jeg håber, at vi stadig
vil kunne komme lidt ud. Tage på ture. Tage til arrangementer i weekenden, der
også kan kombineres med at have en baby med. Tage på fortovscaféer. Gå lange
ture med barnevognen. Alt sådan noget. Det håber jeg vi kan! Ligesom jeg også
håber på at vi kan tage en uge til Berlin med baby til sommer. Men nu må vi se,
det er jo ikke til at sige på forhånd! : )
6 Comments
Trine
Så fin mave altså 🙂
Og mht at komme ud med barn, selvfølgelig er det ikke det samme som før, MEN – man kan godt ting! Cafébesøg, ferier osv, synes det er hvad man gør det til. Jeg har ihvertfald haft det sådan at hvis man er afslappet omkring det, mon ikke også baby er så. Vi var fx i Hamborg med 3 mdr gammel baby dengang, det synes mange vi kendte var tosset vi gad, men det var vildt hyggeligt, så købte vi lækker takeaway med hjem på værelse om aften, hyggede og den slags. Man kan hvad man vil 😉
Bex
Det er dejligt at høre, det er meget de tanker, jeg selv gør mig 🙂
Det værste er når folk siger "…bare vent!!" – for hvad er det jeg skal vente på, og hvad er det lige folk ønsker for mig, når de siger det? Det er lidt negativ energi at sende af sted, for børn og folk er så individuelle, så det er jo ikke til at sige noget generelt 🙂
Noget vi selvfølgelig ved, og er indstillede på er, at vores liv bliver forandet. Totalt. Og at hun kommer i første række – altid fra nu af! Selvfølgelig.
Hvor er det dejlig at høre dine erfaringer! Selvfølgelig kan man ikke vide hvilken type barn man får, for nogle børn KAN man bare ikke gøre alle de her ting med, det er klart. Men som du siger, jeg tror virkelig også det handler meget om at være afslappet og tage det som det kommer og turde kaste sig ud i tingene. Jeg håber, jeg kan blive afslappet i rollen – det er min erfaring, at det så også smitter af på barnet, og det er mere roligt og nemt, hvis forældrene er rolige og slapper af – selvfølgelig er det ikke sådan altid, men jeg kan se det i nogle tilfælde via mit arbejde i hvert fald 🙂
Trine
Åh, den med "bare vent" er pisse træls, for at sige det på godt jysk! Selvfølgelig er alt anderledes end før, men man er jo stadig "sig selv" med de interesser og prioriteter og ting man gjorde, efter børn. Det er ihvertfald ikke sådan at jeg fødte, og så bum – så gad jeg ikke storbyferie og cafebesøg, men kun ting "for børn". Og hvis børn er vant til at være med til det som de voksne laver, så bliver dét det normale for dem. Vi har tit Johan med ude at spise, han spørger selv om at komme på restaurant, café og sådan. Totalt hyggeligt! Men vi har vennepar der ikke KAN have dets børn med, men de gjorde det aldrig mens børnene var små.. 😉
Bex
Jeg er helt enig med det du skriver – jeg er nemlig mig selv, og jeg tror det skræmte mig engang ift. at få børn – vil det forandre mig for meget? Men det tænker jeg ikke nu. Jeg vil jo stadig være MIG bare som mor også, men jeg er f.eks. ganske overbevist om, at Lalandia og charterferier med masser af poolaktivitet ikke er noget, jeg kommer til at tage mine børn med til, for jeg ville skulle gå så meget på kompromis med mig selv og mine egne interesser og det ville faktisk være enormt grænseoverskridende for mig, og det ville ikke blive en god ferie – for mine børn ville kunne mærke på mig, at jeg ikke kan trives i det. Det er ikke for at sige noget dårligt om charter og Lalandia – det fungerer for rigtig mange børnefamilier og det kan da også være jeg ændrer mening, men LIGE NU tvivler jeg, jeg har det svært med en masse andre børn på samme sted i min fritid, haha 😀 Til gengæld vil jeg vildt gerne i Legoland med mine børn. Og selvfølgelig lave ting som de også synes er fede, men jeg tror også det er vigtigt at man som voksen trives i det, og ikke giver helt afkald på sig selv – det har jeg i hvert fald ikke lyst til – så visner jeg da helt 🙂 Men vi er selvfølgelig alle forskellige, og det respekterer jeg fuldt ud – jeg forventer bare den samme respekt tilbage, så når folk siger "bare vent til du får børn, så vil du elske charter!" så vil jeg have lov at sige: "det tror jeg vitterligt ikke – men fedt at du/I er vilde med det". 🙂
Trine
Haha, kommer aldrig i Lalandia. Har skræk for sådan et sted, charter kan jeg klare. Det har jeg også prøvet uden barn, og troede ikke det var mig. Det var bare dejligt nemt når man rejser med mange (familie) 😉 camping derimod, kommer jeg ALDRIG på!! Men ja, glade forældre = glade børn, den tror jeg holder!! Og så er der generelt meget lidt plads til når man ikke gør tingene "efter bogen", har fx kollegaer der er direkte forargede når jeg på arbejde siger at jeg ikke gider tage i Lalandia med mit barn, eller jeg ikke gider have en havetrampolin, fordi jeg synes det er en øje-bæ og fylder hele gaven ud..
Bex
Jamen det er voldsomt irriterende at skulle høre for når man ikke vælger ligesom størstedelen, der skal simpelthen være plads til begge dele.
Og en havetrampolin er åbenbart et "must", når man har have – det er sjovt som det bare er blevet et "must-have" inden for de sidste måske 10 (?) år. Jeg ville heller aldrig have sådan en i min have – hvis jeg da havde en have. I hvert fald skulle den være gravet ned hvis det overhovedet skulle komme på tale. 🙂