GRAVIDITETSDAGBOG UGE 8 OG 9

Uge 8

Uge 8+1, ingen mave at spotte endnu 🙂

Jeg har nu afsløret graviditeten for mine to stuekolleger.
Jeg følte bare, at jeg lidt var nødt til det, fordi jeg virkelig har været træt
på arbejde, og jeg ville jo nødig have at de skulle tænke at det var fordi jeg
var doven eller noget. Nogle gange har jeg bare ikke rigtig kunne overskue
arbejdet, og ofte har jeg mest haft lyst til bare at sidde og kigge tomt ud i
luften – det har været hårdt med den træthed, men jeg forsøgt (selvfølgelig!)
at klø på så godt jeg kan med arbejdet trods det. Det skal jo bestemt ikke gå
ud over de søde små i vuggeren at jeg er lidt mere end almindeligt træt for
tiden 😊 

Men nogle dage har godt nok været hårde – vi har også været
ramt af sygdom (kombineret med ferie) i personalegruppen, så det har været intenst,
og så er det bare ekstra-ekstra hårdt når man er nygravid og træt som et
alderdomshjem. Jeg har ikke været mange potter pis værd, når jeg er kommet hjem
fra arbejde – for at sige det ligeud, men heldigvis har Rasmus været enormt sød
og forstående. Det manglede da også bare andet 😉
Mine søde stuekolleger blev rigtig glade på mine vegne, de
syntes det var en fantastisk nyhed at få ovenpå nogle hektiske arbejdsdage.
Dejligt!
Ud over at fortælle det til mine kolleger har jeg også
afsløret det til et par veninder.
Jeg skulle drikke kaffe med min rigtig gode veninde Maja en
lørdag formiddag, og her får jeg efter lidt tid afsløret at jeg er gravid. Hun
udbryder straks at hun kunne se det på mig med det samme jeg kom ind af døren!
:D. Hun er enormt glad på mine vegne, og køber en lille kage til mig for at
fejre det 😊 Resten af kaffeaftalen går med snak om graviditet og baby – så skønt at kunne
tale om det med en god veninde.

Jeg har også været på besøg hos Line i Odense, som jo også
venter sig. Jeg glædede mig meget til at fortælle hende nyheden, og jeg var
meget spændt. Jeg ventede hele tiden på det rette øjeblik… Lige da jeg var
ankommet med bussen fra København skulle jeg tisse noget så forfærdeligt (endnu
en glæde ved at være gravid, og ja det kommer åbenbart tidligt!) hvortil Line
kommenterede det med at jeg skulle tisse med at ”…det tager ikke ret langt tid
at køre hjem herfra, så medmindre du er mere gravid end mig…” og her havde det
været så oplagt at sige et eller andet, men så blev jeg alligevel lidt paf og
fik ikke sagt noget – tsk!

Senere skulle vi ud at spise sammen, og da Line er typen der
ikke er bleg for at fælde en tåre tænkte jeg, at det måske var dumt at fortælle
det dér, for jeg ville jo ikke bringe hende i forlegenhed. Derfor var klokken
faktisk ret mange før jeg endelig fik det fortalt. Vi var tilbage i deres
lejlighed, og jeg spurgte om jeg måtte se hendes scanningsbilleder fra
graviditeten. Da jeg sidder og kigger på dem siger jeg så ”…du skal lige åbne
den her”. Det er så en kuvert med mine egne scanningsbilleder i. Hun bliver
meget overrasket og glad, og siger med det samme: ”hvorfor siger du det først
nu???” Haha! Snakken går derefter indtil kl. 3 om natten (jeg var også meget
træt til sidst, men det var så hyggeligt). Tænk engang at jeg er gravid
samtidig med mine to bedste veninder! Vores terminer hedder september, november
og februar. Det er jo helt perfekt! Jeg er så glad <3
I går var vi i øvrigt til endnu en scanning – det var den
scanning, vi med det samme fik tid til efter terminscanningen, da de gerne lige
ville tjekke op på fosteret og at alt så fint ud inden de afsluttede mig fra
klinikken. Så jeg blev scannet, og heldigvis var alting lige som det skulle
være med et lille hjerte der bankede af sted <3 Jeg skal ellers love for at
mit hjerte bankede af sted, da jeg lagde mig på briksen – jeg følte helt at man
kunne se det igennem mit tøj, men jeg var simpelthen SÅ spændt! Dejligt at alt
var lige som det skulle være.
I dag har vi været til første lægebesøg. Jeg var meget i
tvivl om, om Rasmus skulle med, da jeg jo egentlig tænkte at det nok bare
handlede mest om mig – men så læste vi begge i en bog, der handler om at blive
far (som Rasmus har købt som e-bog, og som egentlig er både meget humoristisk
og meget informativ) – at det kunne være en god idé at tage med til netop det
første lægebesøg. Og det var også en god idé, for vi fik mange informationer
(og så er det altid godt at være to ører), han skulle opgive nogle oplysninger
og så blev hans hånddefekt på vestre hånd også noteret ift. at de så er lidt
obs omkring det ift. vores barn – jeg tror dog ikke det er noget arveligt, så
det tager jeg ikke så tungt, men det er da fint at de er opmærksomme osv.
Så fik jeg at vide at jeg skulle have taget nogle blodprøver
– det var jeg sikker på at lægen selv gjorde, men niks, det foregår på et
blodprøveambulatorium. Derudover skal man så også have taget blodprøve ifm.
nakkefoldsscanningen (jeg anede ikke at blodprøve også var en del af den
undersøgelse) – men det er så en anden blodprøve, som tages dér hvor man også
skal have foretaget sin nakkefoldsscanning – men altså ikke samme dag, man skal
bare tage taget blodprøven forud.
Det kunne jo være smart hvis det bare var én blodprøve ét
sted, der testede både for sygdomme og for kromosomfejl, men nej sådan er det
ikke… 😊 
Så det er bare godt at jeg har ferie så jeg kan få vinget de
to blodprøvetagninger og 1. lægebesøg af, så jeg ikke skal gå i min arbejdstid.
Det kunne hurtigt blive noget rod 😊 
Men nu er min vandrejournal simpelthen oprettet i den fine
gule kuvert. Det føles stort! <3

Nu skal vi snart fortælle det til min familie. På lørdag
samles vi alle i sommerhuset – der er fire dage til. Og så skal de have det at
vide. Jeg glæder mig!
____________________________________________________

Uge 9
Jeg er i sommerhus i denne uge med min familie. Rasmus og
jeg havde aftalt, at vi skulle afsløre den store nyhed for dem den første dag i
sommerhuset. Vi havde snakket om, at pakke et scanningsbillede ind i en
billedramme, og så pakke det hele ind som en fødselsdagsgave som jeg simpelthen
var nødt til at få på forskud, selvom det først var min fødselsdag dagen efter.
Jeg var ganske spændt, da jeg skulle åbne pakken. Rasmus
præsenterede det som at ”det lidt var en gave til alle sammen” hvilket jeg
bestemt ikke tror fik nogen til at forstå hvad det drejede sig om. De blev
enormt glade! Min mor var lige nogle sekunder om helt at forstå det ”Nej!”
sagde hun først og så lidt tid efter ”…er DU gravid?”. De havde bestemt ikke
lugtet lunten nogle af dem, men de blev meget glade og rørte – så dejligt!
Min mor er allerede begyndt at strikke lidt småtterier fordi
hun ikke kan lade være. Det er nu meget hyggeligt.
I øvrigt har jeg modtaget et link til et spørgeskema over
mail, som skal udfyldes inden første jordemoderbesøg. Det var ufatteligt mange
spørgsmål, jeg skulle igennem om alverdens ting – kostvaner, madvaner,
uddannelsesmæssig baggrund, bekymringer ift. graviditeten etc. etc. I sandhed
en fager ny verden med alt det, man skal igennem!

Nu er der kun godt tre uger til vi skal til nakkefoldsscanning.
Det er vi begge spændte på, og vi glæder os. Det bliver også dejligt at kunne
fortælle det til flere på den anden side af scanningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *