LIFE LATELY – HVAD MAJ HAR BUDT PÅ…

Et bette indlæg om hvad maj måned har budt på indtil videre:

En gåtur i Frederiksberg Have med mine forældre. Himlen så truende ud, men heldigvis skinnede solen.

Smukke rhododendronbuske:
En varm lørdag blev de blege vinterben flashet for første gang, og vi nød en is i solskinnet.
Vi fandt også et gavekort til Cock’s And Cows, som de havde gemt i Nørrebroparken (der var en skattejagt på Instagram) – hurra, nu skal vi spise lækker burger snart 🙂
Vi fik grillet i Nørrebroparken for første – men forhåbentligt ikke sidste gang i år.
Vi nød kølig rosé til. Det er livet!!
Imens blev der spillet lidt jazzede toner, så fedt!
Jeg har været på loppemarked med to piger fra mit studie. Gjorde mig en masse kup, men dem har I jo set 🙂
Rasmus og jeg har været på byvandring på Ydre Nørrebro, meget spændende
Og Rasmus’ lillebror er kommet hjem efter at have været ude at sejle med et stort containerskib i tre måneder, og han havde medbragt noget af vores yndlingsslik, nemlig Kitkat med matchasmag ♥️
Vi har besøgt min søster, svoger og nevø, så hyggeligt!
Og selvom kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegård for længst er afblomstrede, så kan man stadig nyde dem ved Superkilen på Nørrebro.
Jeg har været til demonstration på Rådhuspladsen mod nedskæringer i velfærden!
– og jeg har hentet verdens skønneste bandit i vuggestue. Bagefter tog vi på legeplads. Det var SÅ hyggeligt, og det skal helt klart ske igen snart. Hurra for at have tidligt fri om torsdagen!
En ung fyr havde klædt sig ud som en dino, og Konrad syntes både det var spændende og liiidt farligt.

Nogen havde købt blomster og skrevet et sødt kort i anledning af forlovelsesårsdag ♥️
I går var jeg kort forbi loppemarkedet på Jægersborggade, men desværre nåede jeg ikke så meget. Det er jo heller ikke fordi jeg ligefrem mangler tøj, men jeg elsker bare at gøre gode kup, haha!! 

Min søster og nevø var også på besøg i går, og vi var bl.a. på flyverlegepladsen i Nørrebroparken – ligesom alle andre børnefamilier, der var godt nok mange! Men hyggeligt var det bestemt med besøg af nogle af mine absolut yndlingsmennesker! 🙂

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *