Jeg har haft en skøn julehyggelig weekend – det var lige hvad jeg trængte til!
Fredag aften tog vi et smut ind til byen, hvor vi nød julelysene.
D’Angleterre er atter i år klædt i istapper
Traditionen tro skulle vi også omkring Hotel Chocolat og have deres varme chokolade med saltkaramel og chokoladeflødeskum. Da de var ved at lukke fik vi den to go.
Nyhavn er virkelig julehyggelig! Fyldt med turister, men dælme pæn altså!
København kan også være med på lystæppe (men Århus gør det bedre…)
Rudolf kreeret af tomme flasker i vinduet i Illum…
Julemarked på Kongens Nytorv:
I dag er det 2. søndag i advent – og det betyder bl.a. adventsgaver! Af Rasmus fik jeg en chokoladejulekalender fra Valrhona. Det kom egentlig ikke som en overraskelse, for den var nemlig sat ned i Magasin, hvor vi vi var inde om fredagen – og så købte han den til mig, haha! 😀
Men jeg glæder mig til en masse dejlige chokoladeoverraskelser i løbet af december 🙂
Eftermiddagen stod på den årlige julebagning/juleklippeklistre-hygge hos Rasmus’ fætter Anders. Rasmus’ lillebror overnattede her i nat pga. en fotoopgave her i København, så han var også med, derudover var deres anden fætter samt deres fætres fætter (…nu bliver det forvirrende! ;)) – også med! Super hyggelig eftermiddag med juleklip, bagning af jødekager og brunkager, kogning af klejner og masser af julemusik!
Hjemme igen blev det andet lys i advents”kransen” tændt 🙂
Håber I har haft en dejlig weekend 🙂
2 Comments
Trine
Total julestemning overload!! 🙂
Bex
Jaaaaerh!! 😀 Det er skjønherligt! 🙂