DEN FØRSTE FERIEUGE

Så er den første uge af min ferie passeret. Weekenden føler jeg ikke rigtig “tæller med” for den holder jeg jo i selskab med Rasmus. Han har nemlig ikke ferie sammen med mig, så i hverdagene er jeg “på egen hånd” og nogle gange er det altså lidt kedeligt med så meget fritid! 🙂 Men jeg prøver at få det bedste ud af min tid, og synes egentlig jeg er lykkedes rimelig godt med det i denne uge. Lad os tage et kig:
– Jeg har fået løbet et par ture. Det er virkelig længe siden, at jeg har løbet solo. Kan bedst lide at løbe sammen med Rasmus. Men med en lydbog i ørerne er det nu ok. 

 – Jeg har været babysitter for en febervarm lille dreng. Vi puttede mest i sofaen til Postmand Per, og så legede vi med Snapchat. Whatever Works!

– Jeg har hygget med en veninde fra studiet. Først til en kop kaffe, så en lang gåtur om søerne og så denne matcha latte med en raw cake til. Så hyggeligt!!

 Smuk aften om søerne:

 – Jeg har været en tur på Borgerservice og betalt 721 kr. for et nyt pas inkl. tvivlsomt billede, som jeg skal leve med de næste 10 år. Altså, indtil jeg er 40. Wuhu…

– Jeg har drukket lækre specialøl på Kølsters med en studieveninde. Jeg elsker Kølsters! 25 kr. for en øl og altså så hyggelig stemning.
– En dag hvor jeg ikke kunne være i lejligheden pga. MEGA LARM fordi de renoverer fortrappen stak jeg af til indre by og smukke Bredgade:

 – For at gå på Design Museum Danmark, som er gratis for studerende. Tænker jeg laver et indlæg om det. For det var egentlig ret fedt.

– Jeg har været ude at drikke en enkel specialøl på et nyåbnet italiensk sted, sammen med Rasmus. Jeg fik en øl der bl.a. smagte lidt af koriander, hvilket var specielt men lækkert. Og jep, øllene var for et værdibevis, vi lige havde 😉
Jeg har skypet med verdens skønneste Line. Altså rimelig fedt at man kan det trods 9 timers tidsforskel og alt muligt 🙂 Hyggeligt var det i hvert fald.
– Vi har været i Tivoli til sæsonens første (for vores vedkommende) Fredagsrockkoncert.
 – Turboweekend spillede, og de skuffede bestemt ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *