10 GIRLS, ONE GUY

…sådan var det i lørdags, da jeg var til julefrokost med min gamle gymnasieklasse. Vi var nemlig en ren pigeklasse, men dog havde vi en Team Danmark elev – sporadisk de første par år, og fuldtid det sidste år – og det var nemlig en fyr!
Jeg tror, han var noget skeptisk overfor det i starten, men fandt hurtigt ud af, at vi da var ret festligt selskab, som han befandt – og stadig befinder – sig ret godt i 🙂

Til sommer er det 10 år siden, vi blev studenter (…shiat!), men vi har troligt holdt fast i den årlige julefrokost. En tradition, der blev startet i 1. g. Og en tradition, som jeg håber vi bliver ved med længe endnu!
Det er den julefrokost, jeg glæder mig allermest til hvert år, og dén julefrokost, jeg virkelig vil prioritere at komme til. Fordi jeg ved, at jeg er garanteret en god fest, og fordi det altid er hyggelig at se folk, genopfriske minder og snakke om hvordan det går nu osv.

Vi fik lækker julemad til julefrokosten, og det var hjemmelavet. Her glaseret hamburgerryg med grønlangkål og brunede kartofler. Det smager jo latterligt godt!!

Til dessert; risalamande, hvor jeg vandt mandlen! (kun med lidt snyd…)

Min selfiestick var naturligvis med i dametasken!

Værtinden havde været så kreativ, og bl.a. lavet denne fine ramme 🙂

Og så var der award-tema, og der blev delt priser ud. Jeg fik denne for “største forandring” siden gymnasiet, og den gjorde mig virkelig glad! Der er sgu også sket meget. F.eks. dyrkede jeg ikke skyggen af motion i gymnasiet, og havde et chokerende kondital (… jeg kan huske, vi skulle teste det i biologi!)

Hele flokken foreviget sammen – tak selfiestick! 😉

Den søde, gamle, godmodige hund
Senere gik turen ind til byen, hvor der blev danset og drukket Jägerbombs! – Skrækkeligt stads, kan aldrig sove når jeg har drukket energidrik med alkohol!
Næææææsten højdepunktet på aftenen (…ej! ;)) – denne pizzaslice med dressing var den rene gourmet! Den slags kan man nemlig slet ikke få i København, tænk sig… De ved ikke hvad de går glip af!! 😉

4 Comments

  • Trine

    Hvor hyggeligt! Og vildt, var i kun 11 i klassen eller har folk meldt fra? Ellers hyggeligt at være så få i en klasse.

    Og pizzaslize med dressing er det bedste gå-hjem-fra-byen-mad. Period! 🙂

    • Bex

      Nej, det var ikke alle, der kunne være med, tror vi var en 17 stykker – så det var jo også en ret lille klasse! Vi var også "truede", de ville fordele os ud, men vi overlevede, det skete heldigvis ikke 🙂

      I København kan man kun få kebab som natmad… Tud!! 🙁 jeg savner den fedtede trekant!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *