Yes, endelig fremme på Northside!!! Den der følelse lige inden, man går ind – uhh, den er god! Man er sådan heeelt spændt.
Yay, så er vi inde og solen skinner! What’s not to like?
Festivalstilen! Fredag var en vaaaarm dag (hvilket man slet ikke kan forestille sig, med det efterårsvejr vi har i dag – seriøst, jeg ligger på sofaen med min DYNE??).
Vi fandt hurtigt et godt siddespot til at høre det sidste af koncerten med José Gonzales. På træmanden!
….nærmere betegnet mandens venstre knæ. Det blev pejlemærket for resten af festivallen.
Vi elsker Northside!!
Det var meget meget varmt, men her fandt vi endelig lidt skygge – dejligt!
Tid til genopfyldning af drikkevarerne.
Jeg havde jo glædet mig ENORMT MEGET til Sam Smith, han var én af de største grunde til at jeg købte en billet. Men han skulle jo opereres i struben (dybt suk…) så han blev erstattet af Dizzy Mizz Lizzy. Og de gjorde det skam godt, det var slet ikke det! Men det er lidt som et fly, der lander i Holland, når man har sat kursen mod New York…
Vi fik danset – og kastet håndtegn, åbenbart?
Skøn festivalstemning
Da mørket faldt på endte vi i cigarbaren, hvor vi fejrede Rasmus’ vens fødselsdag med rom (dog en øl til mig, er stadig ikke voksen nok til de rene stærke varer, med mindre det indtages som shots :P) – og en rundecigar. Tror ikke jeg har prøvet at ryge cigar før, så det skulle da prøves. Altså, selvfølgelig uden inhalering, bevares. Jeg er ikke idiot.
Wu-Tang Clan spillede. Kender dem godt af navn, men kender ikke rigtig deres musik. Er måske ikke så meget til det der hæp-hop – de stod også mest bare og råbte deres eget navn hele tiden…
Ud på de små timer blev vi sultne igen, og endte med en burger. Til 65 kr. Det var den ikke værd…
Hænger lige lidt ud…
Kl. 01 skulle Spids Nøgenhat spille på P6 Beat Scenen, og dem gik vi hen for at høre
Vi hørte dog ikke hele koncerten, for vi var træææætte (øv, hvor lyder man bare gammel og nederen, ha!) så vi tog en taxa hjem sammen med vores værtspar.
