PÅSKEFERIEGLIMT

Jeg har haft den skønneste påskeferie! Det har været SÅ dejligt at hygge med familien. Min påskeferie har været nede i tempo, lige som det skal være, og har blandt andet budt på:

…et enkelt eller to afsnit af Sex And The City at falde i søvn på. Elsker at mine forældre har hele dvdboksen!

En lille forårsgåtur alene med min mor – og endnu flere gåture, som dog fortjener egne blogindlæg.
Masser af sliiiiik!! Det er jo kun påske én gang om året. Og intet slår altså påskeskum og Anton Bergs æg med marcipan. 

Min mors fine hibiscus valgte at springe ud i fuldt flor i påsken. Det var pænt gjort af den!

Min nevø bliver klog derinde i maven! En dag fik han lige en lytter på noget klassisk. Der er godt gang i ham, og jeg har mærket ham sparket flere gange i påsken. Det føles helt vildt! Har aldrig mærket den slags før. Tænk at der ligger en rigtig lille person derinde, og gør opmærksom på sig selv. Det er altså vildt. Vi glæder os alle så meget.

Nå ja, og så spiste vi lidt mere slik! Vi tømte lige en bland selv slik butik…

Jeg har faktisk også været LIDT sund… Kom afsted til hele to hold i Fitness World. Troede aldrig, jeg ville overleve den Stram Op time, jeg havde meldt mig på. Av for s…..!

Jeg har faktisk også lavet mere “sundt” slik! Og det blev spist med stort velbehag 🙂

Har I haft en god påske?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *