CYKELTUR TIL SYDHAVN

Sidste søndag – altså ikke i går, men søndagen før – var Rasmus og jeg på en lille cykeltur til nogle områder i København, som vi ikke har været i før.
Rasmus har fået en spændende bog om København og københavnere i fødselsdagsgave, og den nyder vi at læse af (typisk sidder vi i sofaen med tæpper og jeg læser højt – helt vildt hyggeligt!).
Og nu havde vi lige læst om Sydhavnen og Sluseholmen, og så måtte vi se det irl.
Vejret var perfekt, selvom det var koldt, så var himlen blå og solen skinnede.

Sluseholmen er et ret nyt kvarter i København, i Sydhavnen. De første beboere flyttede ind i 2006, og alle boliger er cirka knaldet op på én gang. På en byggeplads ved havnen. Når man sådan bygger et helt nyt kvarter på én gang, uden der er noget i forvejen – ja, så bliver det hurtigt lidt “dødt” og “øde”. For der er jo ikke noget byliv. Og det opstår ikke “bare sådan” af sig selv. 
Der bor mange børnefamilier i Sluseholmen. Og det er ikke et billigt sted at bo.
Bygningen her hedder “Metropolis”
Sluseholmen er bygget op omkring kanaler, og mange lejligheder har egen bådplads.
– og så ser man kajakker konstant!
Der er ikke mange butikker eller andet derude. Der er en Irma, et sushisted, en sandwichbiks og en Riccos. Jeg trængte til kaffe, så dér gik vi ind.
mmmm…. Riccos laver den bedste latte, som faktisk også smager af kaffe!
Cykelturen førte os videren. Til Sydhavnen (grillbarer og solarier) og kolonihaver.

Vi var også igennem Valbyparken, og så cyklede vi ned til et graffitikunstværk i Sydhavnen, som snart bliver revet ned, fordi der skal bygges et eller andet domicil.

Kunstværket hedder “Evolution”.

Og et statement fra “Husk Mit Navn”.

4 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *