JULEAFTEN

Jeg håber I alle havde en dejlig aften i går? Jeg havde en ganske udemærket juleaften, stille og rolig og hyggelig. Her kommer lidt billeder fra dagen og aftenen.
Jeg fik pyntet juletræ i selskab med mine søskende. Her står jeg lige og overvejer hvad for noget pynt, jeg skal komme på… 😀

Denne fine kagemand har Rasmus købt til mig til at hænge på træet. Fordi vi ikke holder jul sammen, og så syntes han, jeg skulle have en lille ting med til træet, så jeg kunne tænke på ham. Agtigt.. 🙂 Meget sødt… 🙂

I juletøjet.
Jeg var i kirke med min far, det er også en fast tradition. Jeg sad lige ved siden af denne fine julekrybbe i keramik, som jeg var nødt til at tage et billede af. Er den ikke herlig? 🙂 
Der var stuvende fuldt i kirken. Her er vi dog på vej ud.
Julebordet – inklusiv servietter foldet som hjerter (min søsters værk)

Juletræet med sin pynt, venter på vi får begyndt… Denne engel havde jeg købt til min mor i år, kunne simpelthen ikke stå for den, og min mor elsker engle.

Mmm, og så kom julemaden på bordet! I år smagte den VIRKELIG godt! Flæskestegen var lige i øjet, det samme med sovsen. Og ja, alt det andet. MUMS! 

Og risalamande!

Toppet med mandelkrokant. Haps haps! Mandlen vandt jeg dog ikke… Tror jeg har vundet den tre gange i mit liv.

Og så blev lysene tændt på juletræet og gaverne kom under træet:

…og der blev åbnet gaver!
Og nogen fik en LP i en meget funky farve (det var ikke mig… men min storebror)

Glad type – har lidt hestegrin på det her billede!
Fik nogle rigtig fine gaver! Dem viser jeg lige i et indlæg for sig på et tidspunkt 🙂

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *