EN KONCERT (3. DATE OF CHRISTMAS)

Søndag aften var vi til koncert. Det var virkelig helt tilfældigt, at vi endte til den koncert – et eller andet sted – for det skyldtes blot at mit blik rent tilfældigt faldt på et opslag, der var hængt op på en mur lige ved siden af cykelstien, hvor jeg holdt stille i lyskrydset… Men en koncert med Jonas Petersen fra Hymns from Nineveh – og så endda gratis! Dét måtte vi af sted til.  Og det kom vi, trods regn og blæst.
Det var en fantastisk koncert, meget hyggelig og intim fordi vi ikke var vildt mange i kirken (altså, der var godt fremmøde, men det er trods alt begrænset hvor mange man kan være i en kirke kontra på Plænen foran Tivoli eksempelvis).

Vi tog en plads på forreste række – fordi, hvorfor ikke?


Akustikken i kirken var rigtig fin og harmonerede godt med Jonas’ smukke stemme. Der blev spillet forskellige Hymns From Nineveh sange – både julesange (yaaai!) og andre sange. Og så nogle helt nye sange. Alle meget fine!

Desværre var jeg noget plage af hoste den aften. Jeg kunne heldigvis rimeligt time det med klapsalverne, men det var bare så irriterende! Og pinligt når man alligevel kom til at hoste lidt på et upassende tidspunkt, argh… Det er bare så tydeligt, når man hoster i en kirke 😉

Det er vores trejde koncert med Hymns From Nineveh på et halvt år (!) (og femte i alt) – men det gør mig nu ikke noget 🙂 Hver oplevelse har været forskellig og unik, og jeg ser kun frem til endnu flere koncertoplevelser med dem. Vi hørte dem i år på Nemoland og i Tivoli og ellers har vi hørt dem på SPOT og i Århus Valgmenighedskirke.

 Under “A Kid On The Beach” sidder jeg dér på forreste række og smiler som en idiot, fordi jeg virkelig elsker den sang og ikke kan lade være, og jeg får så øjenkontakt med Jonas og et stort smil tilbage, haha! Uh, så blev jeg lige helt glad jo! 😉 Præcist det samme skete til koncerten på Nemoland (hvor vi også stod helt foran). Gad vide om han efterhånden kan huske mit idiot-smil 😉
Det er faktisk mig, han smiler til her, har sakset det fra Rasmus’ video af sangen 😉

 

 Lidt videoer fra koncerterne – her er det A Kid On The Beach 

Koncerten blev afsluttet med fællessang til julesalmen “Dejlig er Jorden”. Simpelthen så fint!! <3

  
En af sangene fra Hymns From Ninevehs fantastiske julealbum Endurance in Christmastime. Sangen hedder “These Same Old Snow Covered Grounds”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *