DET’ SØRME, DET’ SANDT, DECEMBER!

Jubiii, så blev det december, og jul på Vesterbro! Hytten er klar til julemåneden, og har faktisk været det i en uges tid (jeg har altid svært ved at vente med at pynte op til jul ;))
Hvis det kunne have interesse at se hvordan det tidligere har set ud, når jeg har pyntet op, så har jeg været i arkiverne og kigge – så bare klik på de enkelte årstal: 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013

Jeg pynter aldrig op på samme måde. Hvert år er der nogle “gentagelser”, men der kommer også ofte nytilføjelser til eller en ny måde at stille det op på. Det synes jeg er meget hyggeligt 🙂
Mange af mine almindelige pynteting er pakket væk for at gøre plads til julepynten. Det er man lidt nødt til, når man bor så småt 🙂

Mumimor og mumifar får lov at flytte ind i stuen i en lille skov af porcelænstræer fra Søstrene Grene (købt sidste år). Om aftenen er lyset tændt i deres lille keramikhus.

Grene i vase har jeg haft i flere år, men for første gang er de kommet i jubilæumsvasen! Her pynter lidt forskelligt acryl- og træpynt.

Jeg har flettet stjerner af fint papir fra Søstrene Grene.

Et par genbrugskup har fået en central plads i julepynten! Western Germany vase med røde julebær (grøn og rød sammen, så bliver det vist ikke mere julet ;)) og marmorpladen har lige fået et par hjorte på sig. De er omgivet af kogler – både i keramik, den tørrede slags og så en pinjekogle – som jeg er lidt spændt på at se åbne sig med tiden. 
Et par isbjørne bor også i vindueskarmen. Meget nordisk jul med isbjørne, hjorte, Mumi og nordisk natur. Til gengæld ingen nisser (!!). 
Årets “adventskrans”. Fire forskellige lysestager flankeret af bambier. 

I en af bogkasserne hygger diverse grise fra Medusa sig, sammen med et par paddehatte.

Den Lille Prins har fået selskab af isbjørne! (og ja, jeg har noget med isbjørne. Pt. drømmer jeg om en fin isbjørn fra Royal Copenhagen eller – og det ønsker jeg mig RIGTIG meget! – sådan en her. Årh! (askebæger eller skål eller hvad man vil kalde det) Øij, den er altså virkelig fin!!

Min barndomsveninde, der er bosat i Tyskland og som jeg desværre ikke ser så ofte, kom forbi en dag i juleferien sidste år og havde denne sjove sag med sig. Jeg er vild med den! Enormt kitchet, men det er lige mig 🙂

Disse fine Mumi ophæng har jeg engang fået i pakkekalender, og jeg er helt vild dem.

Flere røde bær (de var mega billige i Rema!) og julepynt i træ.
Medusa – altsammen købt på tilbud liiige efter jul – så kan man altså spare mange penge!

Ligesom sidste år er der kommet en gren op at hænge i loftet. Det er en god måde at få alt “hængepynten” i spil. Og så ser det også ret cool ud med en stor, rustik gren. Et lidt andet udtryk end en troldegren – selvom det nu også kan være fint.

Lidt hjemmelavet pynt på grenen.

Årets pakkekalender ligger klar under skænken.

Vi har bygget peberkagehus og en ægte villa har vel også en volvo… Eller en Trabant med juletræ ovenpå! 😉

JUL!

Flere grene i vaser.. 😉 Og en ny vase! For lørdag var jeg så uheldig, at min kære Omaggio vase i blå blev smadret… Jeg skulle lige komme noget ind i skænken, og da jeg lukker lågen vælter vasen simpelthen ned! Jeg tror desværre det var fordi at der var en lidt dum gren i vasen… Med alt for tung julepynts-dims på. Og så gik det galt. Buhuu! Jeg sørgede lidt, for det er en vase, jeg har haft i en del år efterhånden, og jeg har det med at knytte mit lidt til de ting, jeg har i mit hjem… Men så var også, jeg tænkte at GODT det ikke var jubilæumsvasen (skriiig! Alene tanken!!) – og så er det jo “bare” en vase. Dagen efter havde jeg en date med en veninde fra studiet, hvor vi bl.a. skulle forbi et andensorteringssalg for Lyngbyvaser. Så der scorede jeg mig denne sag i 20 cm. til 300 kr. Jeg kan ikke finde ud af om normalprisen er 500 eller 700 – internettet er lidt uenig med sig selv hér. Men jeg har i hvert fald sparet penge. Og ja, så er det andensortering, men jeg kan slet ikke se nogen fejl på den. Synes den er rigtig smuk! Og er glad for jeg valgte den grå (de havde ikke i hvid i den størrelse, og så tog jeg en lidt hurtig beslutning) – men tror grå er mere “mig”.

E.T. englen er også kommet op at hænge. Den hænger nu fremme hele året, men har fået en æresplads i anledning af julen.

Flere hjorte! Fra genbrug og den fineste glimmerhjort, som jeg også har fået af min tyske veninde. Det var i øvrigt før det blev moderne med glimmerjulepynt. Og den har været en anelse dyr, ved jeg… Jeg elsker den! (og Rasmus hader den, haha!)

Årets kalenderlys er fint med kobberprikker og fra søstrene grene. Det står i den kammerstage, jeg fik i pakkekalender sidste år, som er pyntet med lidt kugler og kogler (høhø…ej okay!) og så står der et Medusa rensdyrpar ved siden af – som jeg fik til 50 kr. i alt sidste år lige efter jul (normalpris 300 kr! Halløj, jeg var glad!)

Den julepyntede skænk:

Og i går var det jo første søndag i advent, så der blev tændt op i lysene i lejligheden. Normalt har jeg (stort set) kun stearinlys tændt i december, faktisk (det er vist heller ikke så sundt…) – men så går jeg all in. Den ene gang om året! 🙂

Så tænder vi det første lys…
Har I pyntet op til jul? Og er det meget traditionelt eller mere moderne/præget af tidens tendenser? Hjemme ved mine forældre er det mere traditionelt (og det synes jeg også det skal være – dog stadig ingen nisser, vi synes de er grimme, haha!) men selv pynter jeg nok lidt mere “tidstypisk” op… 

2 Comments

  • Trine

    Damn Getrud Sand du har meget pynt! Rigtig fint, er vild med Medusa cph 🙂 Vi har juletræ og kalenderlys og så lidt småting – jeg kan godt lide nisseting. Dét er jul for mig 😉

    • Bex

      Hva snaaaakker du om, har da "kun" to kasser…. 😉 😛

      Jeg kan godt forstå, at man kan lide nisser, hvis man forbinder det med sin barndomsjul 🙂 Det gør jeg bare ikke, har aldrig rigtig "fattet" ideen med nisser, hehe 🙂 Så er jeg mere til isbjørne, rensdyr, hjorte og snemænd! 🙂 Men det er fedt man er forskellige, jeg elsker at se hvordan folk pynter så forskelligt op. Det er så hyggeligt!! 🙂

Skriv et svar til Trine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *