EN WEEKEND I DET JYSKE

Vi har brugt weekenden på en lille smuttur til Holstebro for at besøge mine forældre.
Vi tog et Go-More lift, og selvom fristelserne på færgeturen til Århus var mange, så holdt jeg mig dog til disse sunde indkøb fra 7-11. Proteinsalat og pæleobar! Begge ting smagte fremragende. Jeg kan ret godt lide, at man nu også kan få andre ting i 7-11 end deres (i øvrigt fantastiske og altid på tilbud, dammit!) croissanter og deres babybites. Jovist er det lidt pricy, men det er en løsning, jeg tyr til, når jeg er på farten og ikke har nået at få ordnet madpakke f.eks.
Skønt man kan få noget med lidt mere gods i, synes jeg.

Vi var først fremme kl. 23.30… Så nød vi en lille øl (en nisseøl til mig, der er ikke meget spark i, men uha de smager nu godt) og senere gik vi i seng.
Lørdag nød jeg bl.a. dette til frokost, mums!
Og så var vi på genbrugstur ud en virkelig skøn og stor genbrug, hvor jeg fandt en masse fine ting til INGEN penge! Vasen fra Western Germany gav jeg 20 kr. for (ligger til 3-400 kr. på nettet) og gav det samme for bonbonnieren. Fløde/sukkersættet kostede 30 kr. i alt. Jamen altså! I en anden genner fandt jeg marmorbræt (troede ikke jeg skulle hoppe med på den galej, men nu prøver jeg lidt) til 15 kr og en glimmert-shirt til samme pris. Hip hurra!

Lørdag eftermiddag løb Rasmus og jeg en frisk tur – forbi køer. Så er man i Jylland! 🙂

Og til aftensmad nød vi denne spidskålssalat med ananas og kylling med pikantost og bacon.

Og så har jeg i øvrigt brugt weekend på at slå min mor både i 500 og Bezzerwizzer – ha!

Søndag var vi til kagebord i Anlægspavillionen, hvor overskuddet går til Julehjælp.
Det føltes helt “Matador’sk”…

Rigtig fint arrangement, der var masser af kaffe og kage! Æbleskiver, chokoladekage, æblekage, berlinere, profiteroles, kransekage, theboller, risalamande…. Det slår dog på ingen måde kagedag på Samsø – men dét er altså også i en liga for sig! 😀

 …. Nu bliver jeg helt sulten igen!

Haps!

To kagesultne typer!

Anlægspavillionen er så fin indefra – har faktisk ikke været der før.

Os det’ bare os!

Kage og kys!

Totalt forædte ovenpå kage gik turen hjem mod København igen sidst på eftermiddagen. Og så var vi fremme kl. 21.30. Dejlig weekend! 🙂

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *