FREDAGSLINKS

Det er fredag!! Weee!!
Og jeg tænkte, at weekenden lige kunne sparkes igang med lidt gode links til nogle lækre steder her i blogverdenen! Måske kender I dem allerede, men her er i hvert fald nogle blogs, jeg først har stiftet bekendtskab med gennem den sidste måneds tid. Og det er for godt til ikke at dele… (overskrifterne fungerer som links)

VERDEN SOM LEGEPLADS
Da jeg var syg for et par uger eller tre siden, fik jeg læst hele bloggen og alle indlæg igennem (!). Jeg blev simpelthen så fanget af teksten og billederne, og blev slugt helt ind i fortællingerne – hvilket var rigtig dejligt, når nu man bare lå og var syg.
Verden Som Legeplads er en blog om en familie med fire drenge, der er taget på backpackereventyr rundt i Asien i 15 måneder (!). Ja, det lyder helt vildt, men jeg har så meget respekt for at de gør det! De viser, at selvom man har børn med på rejsen, så kan næsten alt lade sig gøre, og deres tanker og refleksioner omkring det at rejse med børn, og tage et valg om at rejse væk så lang tid, er bare så fine, synes jeg. Jeg kan jo godt have lidt krise over, at jeg ikke rigtig har “set verden”, og at jeg nok ikke kommer til det, inden der engang kommer et barn (at rejse kræver både tid og penge, ligesom…) – men det trøster mig at se, at det faktisk godt kan lade sig gøre at rejse med børn. Man kan hvad man vil, i mange tilfælde. Nu er det ikke lige fordi jeg tænker at en 15 måneders backpackerrejse lige er på tapetet, men ideen om at rejse væk sammen som familie synes jeg er fantastisk. Er sikker på det bringer en meget tættere sammen. Tjek bloggen ud og få instant udlængsel af de smukke billeder! 🙂

FAR UDEN FILTER
Der findes jo et utal af blogs omkring dét at have børn. Men de er alle skrevet af mødre. Far uden filter er dermed et festligt – og tiltrængt – indspark i denne kvindedominerede blogverden. Måske skriver han “fucking” liiidt for mange gange indimellem (det kan godt irritere mig ;)) – men han har meget på hjerte, og det er interessant at se dét at være nybagt forælder fra faderperspektivet. Det er en ærlig og underholdende blog

DOKUMENTERNE
Jeg faldt over Karen Sofies smukke billeder på instagram, og fandt først ud af for nyligt, at hun også har en blog. Jeg trykkede straks “follow”, for jeg er vild med Karen Sofies smukke billeder. Hun tager mange skønne billeder af København, og det giver mig ekstra meget kærlighed til min by (ja, København er vitterligt blevet min by, selvom vi kun har boet her i et år) – og jeg inspireres til at gå på opdagelse i byen, og endda finde kameraet frem, og knipse skønne motiver af byen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *