FOR ET ÅR SIDEN

Jeg ligger her på min udslåede sovesofa, der fylder hele stuen. Gardinerne er rullet ned, da det simpelthen piner mig for meget at solen skinner, og jeg ikke kan være ude i det. Har ikke været udenfor siden i mandags. Jeg er nemlig syg, og det er rigtig øv’et og bøv’et. Jeg var også syg to dage i sidste uge, men følte mig frisk nok i weekenden, og tog på arbejde mandag. Det var så, som at blive slået hjem i Ludo, eller skulle rykke to felter tilbage i et eller andet åndssvagt brætspil. For bum, så havde jeg feber, da jeg kom hjem fra arbejde. Og det har jeg haft siden. Ikke høj feber, men dog feber – kombineret med smerter i hals, bihuler, ører og hoste. Og nu også ryggen af at ligge ned. Jamen altså!

Det er ret kedeligt at ligge her, nu på 2. dagen. Og da jeg endnu ikke er raskmeldt kan jeg i hvert fald se frem til endnu en dag på sygesengen. Hu-fucking-ra!

Nå, men her i al min kedsomhed tænkte jeg, at jeg lige ville blogge. Lidt. Det bliver et bette tilbageblik på hvad der skete for et år siden. Den slags synes jeg nemlig er så hyggeligt at læse om på andre blogs.

Så… For et år siden:

…havde jeg første skoledag

 ….var jeg på BioMio med søde Rasmus
…var vi en tur på Samsø
…bestilte vi en efterårsferie til Barcelona!!

 ….var vi en tur i Tivoli med turbånd, og havde en ret sjov dag sammen

…var vi ude at spise på Dansk Arkitekturcenter, og efterfølgende på Comedy Zoo og se optagelserne til Dybvaaaad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *