NOGET OM KROPPE

Jeg læste et interessant indlæg hos Tankeskrald. Det er altså “sjovt”, det med kvinder og deres kroppe, for JA, man skal helst være lidt utilfreds og sidde og mukke over det sammen med veninderne, hvor man i fælles-mukkeriet også samtidig sørger for at fuldstændig modsige det mukken, éns veninder siger om deres egne kroppe. Det er da egentlig en skør tendens, vi kvinder har – tænk hvis mænd gjorde det samme i omklædningsrummet efter fodbold? 😉 (nu kom jeg til at tænke på “Bildæk” sangen fra Drengene fra Angora, den er altså stadig sjov!)

Nogle gange ryger jeg da også selv i “mukkefælden” – men egentlig synes jeg sgu det er lidt kedeligt og trist, og jeg gider faktisk ikke. For egentlig er jeg ikke så utilfreds med min krop igen… Ok, lige for tiden synes jeg den er lidt nederen, men her post-sommerhusferie og en masse sukker og kulhydrater er min mave liiiidt som en spærreballon, og det er bare ikke så fedt at se gravid ud uden at faktisk være det. Og jaja, mine lår flader gerne ud over det hele når jeg sidder ned, og har i den tilstand mest af alt konsistens som ubagt gærdej – men jeg HAR faktisk en krop. Og den virker! Optur over det!! TÆNK hvis man hverken havde ben eller arme. Eller var lammet fra halsen og ned. Nej, det småbrokkeri over bløde lår er jo petitesser ved siden af. 

Jeg bliver jo aldrig et lille nips, til gengæld har jeg (håber jeg!) ganske fødedygtige hofter og en krop der generelt er ganske ok – også selvom den byder på både knopper på ben og overarme (har jeg bare altid haft), åresprænginger på benene siden puberteten og små hvide strækmærker på inderlårene, som piblede frem, da man pludselig fik travlt med at skyde i vejret. 

Jeg blev så glad, da jeg læste hvor meget gennemsnitsdansker-kvinden måler og vejer, for det er sådan cirka næsten præcis det samme som mig (eller, her efter ferien vejer nok liiiidt mere end gennemsnittet, haha! :D). Og så kan det vel ikke være helt skidt? Ofte vil man nødig være som gennemsnittet, for det er jævnt og kedeligt, men lige i dette tilfælde er det faktisk ganske okay. Selvom min krop er kilometervis fra “bikinibridge” og “thigh gap”, så er den MIN krop og den er faktisk ikke helt værst! Synes jeg. Må jeg godt sige det?

I øvrigt synes jeg Miriam fra Miriams Blok skriver det ret godt her: “Der findes ikke et menneske, der tænker så meget på dit udseende, som du selv gør, og hvis du beslutter, at du er cool med det, så følger resten af verden trop”.

Her er mig og min “beachbody” = min krop. På stranden. I vandet. Ahhh!!