HYMNS FROM NINEVEH PÅ NEMOLAND

For godt og vel en uge siden – nærmere betegnet sidste søndag – var Rasmus og jeg en tur på Nemoland på Christiania, for at tage til gratis koncert med Hymns From Nineveh. Vi har hørt dem før – både på SPOT festival i 2011 og til en julekoncert senere samme år.
Jeg synes de er et fantastisk band! Og jeg var så ked af at misse deres tourné her i foråret, så da jeg hørte om en gratis koncert var jeg ikke sen til at beslutte mig for at dét skulle jeg da med til!
Vi nyder at bo i København og alle de muligheder, som byen tilbyder os. Der er så mange fede gratis arrangementer!

Vejret var fint og stemningen var god. Og vi fik pladser helt up front. 
Her stod blandt alverdens typer. På Christiania er der plads til alle, og det har jo sin charme – jeg synes i hvert fald det var ret sjovt 🙂 Og selvfølgelig var der masser af hash i luften! 🙂
Dejlig koncert, som man simpelthen blev helt glad af. Jeg stod også bare helt foran og smilede som en anden jubelidiot. På et tidspunkt får jeg øjenkontakt med forsangeren, og han smiler stort tilbage – jamen så kan man da kun blive glad, ikke? 😉 Jeg synes han er så charmerende. Og dygtig. 

Hele bandet efter vellykket koncert:

Og lidt koncertstemning her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *