ENGLEN

I dag er en særlig dag. I dag er det nemlig 5 år siden, jeg mødte min kæreste for første gang i virkeligheden – altså udenfor nettet, hvor kontakten mellem os opstod. Det var en råkold novembermandag, præcis som i dag. Jeg havde været i skole, og da jeg fil fri brugte jeg eftermiddagen på at trace byen tynd efter noget nyt og flot tøj, jeg kunne have på til lejligheden. Købte faktisk en skjorte, men den blev returneret igen dagen efter. Jeg endte nemlig bare i noget kedeligt, gammelt tøj – efter mange timers tøjkrise, der også betød at jeg kom lidt for sent. Hov. Vi mødtes på Café Englen, hvor vi fik god mad. Rigtig hyggeligt. En lille måneds tid senere blev vi “rigtigt kærester” – den dag har sin egen fejring. I dag smuttede vi dog forbi Café Englen, for mindernes og nostalgiens skyld og fik en øl hver. Super hyggeligt 🙂

4 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *