HVORDAN MIN LØRDAG BLEV BRUGT…

Havde en rigtig dejlig dag i går. Heldigvis. Hold op den ville have været trist hvis jeg bare skulle sidde hjemme og stene i regnvejret, mens kæresten morede sig i solskin i Berlin. Bah. Men sådan blev det heldigvis ikke 🙂

Jeg iførte mig dette tøj. Det er godt nok svært at tage billeder af sig selv, så det bliver godt! (og dette blev jo heller ikke godt..) Men var så glad for at kunne iføre mig det lækre tubetørklæde, som min søde søde mor strikkede til mig sidste år. Det er i den fineste vinrøde/lilla-agtige farve og så i perlestrik i blødt uld. Ah!
Og så min dejlige kjole og favoritskoene fra New Balance. Så var jeg klar.

Gik en tur ned i byen et smut for et kigge efter et par ting. Det regnede, men heldigvis havde jeg en paraply med. Det er sjældent at jeg er så gennemtænkt med den slags.
 
Én af de ting jeg ville kigge efter nede i byen, var en helt særlig kjole fra InWear. Jeg havde tilfældigvis set den online, da jeg dryssede rundt på deres onlineshop. Og var ret vild med den, men synes måske prisen på 600 var sådan liiiidt… ja.. Det skulle i hvert fald lige overvejes. Så jeg ville kigge på den irl, og hvis den bare var perfekt, så kunne det jo godt være den skulle med hjem. Jeg fandt den i butikken – og det bedste af det hele – der var minus 30 procent på den!! Så måtte jeg jo have den… 😉 Jeg har manglet sådan en kjole. Var utroligt forelsket (og er det da stadig) i Isabel Marants Ela kjole, som var fremme sidste år. Men den blev jo revet væk, og jeg havde da slet ikke pengene til den, den var jo ret dyr (1100 kr, mener jeg). Men det var bare den perfekte grå basiskjole, der kunne bruges til alt. Jeg synes denne er en super fin erstatning – og så til en meget bedre pris jo! Så jeg er så glad, så glad 😉 Der er ikke noget som et helt igennem godt køb.
Og jeg ved godt, jeg har købt meget på det sidste, men der har også været mange fristelser. Så mange fine ting, jo! Nu føler jeg dog, at der ikke er mere jeg “mangler”. Egentlig ret rart. Meeen skal da lige kigge på loppis i næste weekend, det skal jeg da 😉

Først på eftermiddagen tog jeg toget mod Odense, for et besøge en skøn person, som bor lige dér, men som jeg ser alt for sjældent.
Vi fik eftermiddagskaffe med Frellsenflødeboller:

Og til aftensmad blev der lavet laksepasta. Det laver vi nærmest altid, når vi laver mad sammen. Så nemt, og så smager det bare vildt godt.
                  
Vi snakkede en maaaasse, fjollede og savnede naturligvis vores third partner in crime – det er godt vi snart skal ses alle tre (og udveksle pakkekalendre, uh-uh!!)
Vi havde også sjov med en app, jeg har downloadet. Totalt plat, men virkelig sjovt.
Sent om aftenen gik toget tilbage mod Århus. Jeg var helt alene i togvognen, men det varede kun kort. Desværre. Så kom der en masse fulde bøvhoveder. De gjorde nu ikke noget. De larmede bare 😉 Og en emsig billetkonduktørdame, der ikke fattede, at hun altså havde set min billet, og blev stikfornærmet over at jeg ikke lige reagerede på hendes insiterende “nye passagerer?”. Det vedrørte jo ikke mig, tænkte jeg, indtil jeg opdagede at hun begyndte at vifte med arme og ben foran mig og råbe “hallo, hallåå-ååh!” til mig (ja, så svarede jeg selvfølgelig ;)) Men det var ikke lige hendes aften, tror jeg, for det var lige ved at gentage sig igen! 😀 (men så kunne hun da godt lige have sagt “det må du undskylde”….)
Jeg var hjemme i Århus kl. halv et, og det var lige på hovedet i seng! 🙂 Nu vil jeg til at være fornuftig og sørge for at lejligheden er pæn og ren og ryddelig. Det tænker jeg er rarest at komme hjem til. Jeg glæder  mig til han kommer hjem. Se lige hvor sød han er på det her billede? ❤ Han har heldigvis været sød til at lægge billeder op på Path (kender I den app?) fra deres tur. Så hyggeligt at følge med i 🙂

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *