Hermed lidt om den første dag i London. Vi landede kl. godt 15 i London, efter en fin og behagelig flyvetur. Jeg er normal ikke så vild med at flyve – ikke at jeg har angst overfor det, men jeg har syntes at det var frygteligt ubehageligt. Men det gik altså rigtig godt, og vi hyggede os med at se How I met Your Mother på computeren under overfarten 😉
Det værste ved at flyve er at lette, og jeg synes det er irriterende at man ikke engang må høre lidt musik på sin iPhone under opstigningen. Men man må bare ingenting. Ih. Så er det godt man har sin dejlige kæreste ved siden af, som man kan klemme lidt i 🙂
Vi tog en bus fra lufthavnen og ind til byen, og det gik faktisk fint. Den kørte lidt langsommere end resten af trafikken, men heldigvis var der ingen køer i trafikken, så det gik da frem ad. Vi kørte også forbi Ol Stadionet, som man kan skimte på dette halvdårlige billede:
Vi kørte forbi en masse byggeri, og “The Gherkin” som bygningen åbenbart kaldes. Jeg ved ikke, hvad det betyder…. jeg tænker bare fallos, når jeg ser den (ja, sorry… )
Endelig nåede vi frem til vores hotel, og jeg havde glædet mig til at smide mig på hotelsengen og udbryde “ahhhhhhhhh!!” efter al det transport. MEN men men… Så var det jo lige, at de var overbookede, og det skulle gå ud over os >:-(. Så vi måtte med transport igen, videre fra Clapham til området Crystal Palace. Her står vi og venter på bussen, lige ved den sydlige del af Clapham Common.
Jeg ser meget utilfreds ud, og det var jeg også! Jeg gad virkelig ikke mere…
Men vi tog ja-hatten på, og prøvede at få det bedste ud af det. Og det var da også en oplevelse at køre i dobbeltdækkerbus, hvor man sidder øverst forrest, og kører i venstre side af vejen. Da vi var nået frem til vores hotel, og var checket ind, gik vi ud for at udforske området. Og finde noget mad. Vi passerede dette lille egern. Det er vildt at engeleske egern er så tamme, at man næsten kan håndfodre dem med peanuts.
Der var faktisk rigtig fint og hyggeligt i området.
Vi var lige en tur i Sainsbury’s. Et supermarked, hvor der blev købt chokolade, sodavand + lidt toiletsager, som vi ikke måtte have med i håndbagagen.
Denne pub så utrolig hyggelig ud udefra. Men da vi senere gik derind, var det dog ganske forfærdeligt.Helt utroligt grimt og fesent indrettet, meget lyst, høj høj HØJ og dårlig livemusik, meget fulde mennesker, og nogle, der endda havde taget deres lille barn med derind (wtf?). Så der gik vi hurtigt fra igen (!)
Området lå åbenbart så højt, at man havde en flot udsigt ind til byen og mange af de høje bygninger. Hvis I kigger godt efter kan I skimte “The Shard” – europas højeste bygning.
Vi faldt over et tilbud med to retter og valgfri drikkevare for 15 pund, så der gik vi ind, efter at have vandret omkring et godt stykke tid (mange steder var asiatiske restauranter, og det var vi ikke lige i humør til – eller også var de bare helt overfyldte). Her var god plads! Vi legede lidt med kameraet, og fangede opmærksomheden hos et ældre par, der sad ved bordet ved siden af – manden skulle da liiiige høre hvad det var for en linse og hvad det var for en model af Canon. Hehe, det var nu meget hyggeligt! Mit indtryk af londonerne er, at de er mere ligefremme end os danskere. Men nu er danskere også bare så pokkers reserverede til tider – mig selv inklusive.
Jeg fik bruschetta med mascarpone, avocado og lufttørret skinke. Meget simpelt, meget godt. Men jeg var også så sulten at jeg kunne have spist hvad som helst….
Vi fik begge gnocchi til hovedret. Det var okay, men ikke vildt imponerende. Jeg har prøvet bedre.
Bagefter regnede det, og vi gik rundt og ledte efter et sted, hvor vi kunne få en øl. Vi var inde flere steder, men mange steder var det meget proppet – og der er jo ikke så meget ved det, hvis man ikke engang kan få et sted at sidde.
Vi endte dog et rigtig hyggeligt sted. Faktisk det sted, som da vi gik forbi første gang tidligere på aftenen fik mig til at udbryde “det ligner et sted, der er rigtig hyggeligt at få en øl!”. Og det var det også.
Vi fik en pint hver. Det er min den yderst til højre. Kæmpe glas, og rigtig meget øl!!
Super hyggeligt sted, med en rigtig dejlig stemning.
Stedet udefra:
Efter øllen gik vi hjem i seng, lidt trætte ovenpå en lang dag, der var fyldt med meget transport.
6 Comments
Trine
Dejlige billeder, suk jeg får lyst til at komme til London!
Træls med overbookingen, men ser ud til i fik det bedste ud af det 🙂
Bex
Det kan jeg godt forstå du gør! Jeg får lyst til at tage tilbage 😉
Ja, det var godt nok ret træls! Men heldigvis kun for en nat, så det var til at klare! 🙂
Mia K
Jeg kunne også godt lige bruge en London tur 🙂
Det er nogle rigtig fine billeder du har fået taget 😀 – flere af dem 🙂
Bex
Ja, hvornår kunne man ikke lige bruge en London tur, det er dælme en skøn by! 🙂 Men du skal jo snart til N.Y, dit heldige asen 😉 (bare det var mig!!) 🙂
Dejligt du ser frem til billederne, for der kan vist godt gå lidt spam i det, hahaha!! 😀
Mia K
Det kan man altid, jeg har godt nok også været der meget 🙂 – tror det er blevet til 6-7 gange de sidste to års tid 🙂
Ja jeg skal 😀 .. Om to måneder er jeg derovre 😀
Det kunne være min blog skulle vågne fra sit dvale og vise billeder derfra 🙂
Billedspam er altid godt og dine billeder er altid så fine 🙂
Bex
Jeg ville ELSKE at følge med!! 🙂