NORTHSIDE SØNDAG

Søndag var den sidste dag på Northside. Den startede ud med dejligt solskinsvejr, og jeg følte jeg var i bedring (det var jeg dog ikke, men dejlig nok følelse). Vi besluttede os for at tage “Caminoen” ind til festivalen. Det var et stykke af Brabrandstien, der havde undergået en mindre forvandling i anledning af Northside festival.
Der var f.eks. det fineste træ fyldt med seje perleplader!

Der var en sjov photobooth, hvor man kunne få taget et billede med sjove rekvisitter og sende som gratis postkort! 🙂
Mig og perlepladetræ – og min gamle cykel, som nu tjener som reservecykel og “gå-i-byen” cykel 😉

Der var sådan nogle “kasser” med lænestole indeni, så der sad vi lige og drak en øl, mens der var musikalsk underholdning. Fantastisk! 🙂

En lille stemningsvideo. Se lige bort fra at jeg ser totalt åndet ud i starten, fordi jeg tror min kæreste er ved at tage et billede af mig… akavet… 😉 

Vel ankommet til Northside gik vi en tur i “Stilheden” for at tjekke det område ud. Her var chill out område med hængekøjer bl.a.

Og et fint drivhus
Endnu en passion mojito – mm, de var bare så gode!!
Skarpt efterfulgt af en Skinny Bitch – der var to for én!
Min smukke kæreste:
I det hele taget virkede det som en genial plan at jeg lige skulle sprittes af indvendigt for at blive helt rask. Well, i det mindste havde jeg det sjovt! 😉 Her med tequilashots. 

Vores aftensmad bestod altid af en Arizonaburger. Bare det eneste, der mættede ordentligt… Og sådan en bølle her kostede endda 60 kr! Men den smagte også godt, og mættede som sagt. 
                  
Der var happyhour, og vi slog til!!
Skål til koncert med Turboweekend!!
Turboweekend var fantastiske. Også selvom man ikke kunne se en skid fordi de var nødt til at tage storskærmene ned pga. voldsom blæst… 
Vi hørte også James Blake. Udmærket, lidt stenet.
Og Noel Gallagher and the High Flying Birds – dvs. kun ekstranumrene, som var Oasis. Min kæreste er stor Oasis fan.
Flere drinks. Her en strawberry daiquiri.
…som jeg få sekunder efter spildte ud over det hele, men det skulle den jo ikke gå til spilde af!

Vi opdagede suspekte efterladenskaber 😉

Og så hørte vi Garbage. Ikke et band, jeg sådan har hørt, men man har jo ikke kunnet undgå deres hits i sin tid.

Snow Patrol afsluttede Northside på smukkeste vis. Vi stod ret tæt på og det var helt fantastisk.

En (meget) lille video. Fantastisk stemning:

Da koncerten med Snow Patrol var slut, var det tid til at tage hjem. Sådan 20.000 mennesker (eller hvor mange der nu var) der alle skulle hjem på én gang, det kunne godt mærkes. Men det gik nu fint. Og sikke en stemning der var, da man gik igennem sikkerhedsteltet. Videoen her (som jeg fandt på YouTube) siger vist det hele! 🙂

Tak for i år, Northside! Jeg håber inderligt vi ses næste år, og at det passer med at jeg netop HAR afleveret min bachelor, så jeg kan få en weekend med fest og musik 🙂 Håbe, håbe, håbe! Det var fantastisk, og jeg fik slet ikke nok!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *