LIDT FRA GÅRSDAGEN

Vi har pt. lånt min kærestes forældres bil for en periode. Ikke at vi har så meget at bruge den til, men det er da lidt sjovt at kunne køre rundt. Det er dog kæresten, der må køre, for jeg har ikke kørekort. I går kørte vi så hjem til mine forældre – i dag skal vi nemlig til en familiefest, dog med noget af min kærestes familie, men de bor i samme by. Det var et godt valg at vi tog bilen da der for tiden er meget sporarbejde/sporændring, så det er noget bøvl at tage toget. Vi hørte Queen på fuld volumen og spiste Lossepladsen! 🙂

Mine forældre inviterede os ud at spise i anledning af at min kæreste har afleveret speciale. Vi var på et sted, der har en kæmpe buffet. Og jeg er normalt meget lidt begejstret for buffet-mad, da jeg ofte synes det bliver klamt, olieret og smager mærkeligt. Men jeg havde hørt mange gode ting om dette, og maden var virkelig også frisk og lækker. Restauranten var lidt tacky indrettet, men det var nu også lidt hyggeligt på en måde

Jeg spiste virkelig meget, bl.a. dette. Sushien var faktisk ganske udmærket.

Der var også mongolian barbecue, hvor man kunne gå op og få stegt sin mad.

Og så var der is til dessert og frisk frugt. Puh, jeg var så mæt!!!

Hjemme igen tog vi et slag Bezzerwizzer. De unge mod de gamle 😉 Og efter første runde så det sådan ud – vi er den blå brik. Hæ! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *