GRILL

Årets første grillning! Den blev foretaget i fredags, hvor vi havde inviteret en masse mennesker til grill. Men det var desværre kun to, der kunne komme. Det gjorde nu ikke så meget, for vi havde en vildt sjov og hyggelig aften sammen. Vi grillede i vores baggård, hvor der blev grillet pølser og rib-eye-steaks (for vores vedkommende). Mums!

Der blev drukket øl samt rød- og rosévin. Ahh, rosé!

Da det blev køligt og mørkt rykkede vi festen videre op i lejligheden.

Jeg endte med at blive ret træt og tænkte egentlig at jeg ville gå i seng mens de andre tog videre i byen. Men lidt Baileys, frisk luft på altan og god musik gjorde at jeg blev helt frisk – og tog med! 🙂 Hurra! 😀
Vi tog på Jacobs hvor vi sad i gården og fik en enkelt øl. Så dejligt at sidde ude! Og det er sådan en hyggelig gård, selvom klientellet der kommer er +10-20 år ældre end os.. 🙂 (altså ikke at der er noget i vejen med det, det er jo også dejligt at føle sig ung :P)

Så hyggeligt at sidde under et træ med lyskæder og drikke øl!

Senere tog vi på Sway og fik en guldøl. Og så tog vi hjem. Så var klokken også fire, og vi skulle op næste dag og køre til Ebeltoft. Men mere om det en anden gang 🙂 Rigtig sjov og hyggelig aften, som jeg håber der kommer mange flere af henover sommeren 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *