ALTAN MAKEOVER!

Vi har givet vores altan en makeover! Det har jeg længe ønsket, og nu skete det endelig. Så nu ærger jeg mig bare over at det ikke skete noget før 😉
Med relativt få midler har vi gjort vores altan mere hyggelig og indbydende og rar at opholde sig på. For indrømmet, så brugte jeg den ikke ret meget før… Men det vil jeg gøre nu – har i hvert fald allerede været derude meget siden den blev gjort helt klar i søndags.

Vi har jo pt. lånebil, da kærestens far har sprunget achillessenen (av!!) og derfor ikke er køredygtig – så vi kan låne bilen. Ikke at vi har meget at bruge den til (og jeg har ikke kørekort) men det var nu rart nok da vi skulle til Holstebro, for der var togtrafikken ikke optimal…
At have lånebil betyder også at man kan komme i Bilka og Bauhaus – og der fik vi købt ting ind til vores “nye” altan. Med bus tager det en halv time hver vej, og det er besværligt at slæbe store varer med bussen.
Vi fik købt kunstigt græstæppe (som er til udendørs brug og på altan), en altankasse mere, nogle krydderurter, nogle blomster og selvfølgelig noget jord. Planten i hjørnet fik kæresten i kandiatgave af nogle venner i fredags.

De havde billige blomster i Bilka – så fint med lidt grønt derude.

 

Og så fik jeg plantet krydderurter – noget, jeg også længe har ønsket mig men bare ikke fået gjort. Men det er så lækkert at kunne gå ud og nippe krydderurter af. Er særligt glad for at have fået mynte. Det er bare så godt i så mange ting.

Altanen blev indviet med kaffe og kage 🙂

– og så kunne man have bare tæer i varmen! Så skønt!!

Her er lige nogle billeder taget for godt et år siden, i april. Her kan man fornemme hvordan altanen var før. Solsejlet købte vi dog sidste sommer, men vi havde det altså ikke, da disse billeder blev taget.

 Det var meget åbent, og det kan jeg ikke så godt lide… (lidt højdeskræk)

2 Comments

  • Frk.B

    Hvor er det blevet hyggeligt! 😀

    Jeg må vist hellere få gjort noget ved vores altaner her i weekenden – nu er det dårlige vejr jo ikke nogen undskyldning længere 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *