WE'RE GOING TO LONDON!

Jubii og jaaaah, så har vi bestilt ferie til London!
Det har været en drøm LÆNGE – og jeg også skrevet lidt om min udlængsel lige her – så det er så skønt vi endelig skal afsted!
London er jo en ret dyr hotelby – og det har også været svært at finde et hotel med en okay standard til rimelige penge. Efter en del søgning lykkedes det dog. Vi har booket 4 nætter for 1800 kr. – det er en ret god pris, synes vi! Vi har eget bad og toilet – noget man bestemt ikke skal regne med i London (men som jeg sætter STOR pris på!!) og der er også morgenmad inkluderet. Det får fine anmeldelser, det er pænt og rent (vigtigt!) – de ting, hotellet bliver kritiseret på, er sådan nogle latterlige ting som “ingen hårtørrer” og “små værelser” og “gammeldags indrettet” – det lever jeg nok med! 😉
Hotellet ligger et stykke fra centrum, ca. 6 km. Selvfølgelig ville vi gerne bo mere centralt, men det er også bare SÅ meget dyrere! Og det tager trods alt kun 30 minutter med tuben at komme ind til centrum, det kunne da være værre 🙂 Og hotellet er lige ved siden af en undergrundsstation, så det er nemt!
Alternativet ville være at vi slet ikke ville komme afsted, da det er for dyrt for os at bo i de gode områder i centrum. Og vi er jo nok alligevel på farten fra morgen til aften! 😉
Hotellet skulle ligge i et hyggeligt område, der hedder Clapham, og lige ved Clapham Common som er en stor park. Det ser i hvert fald også fint ud på billeder og Google Street View! 😉
Jeg glæder mig HELT VILDT! Vi skal afsted midt i juli, så jeg skal altså fejre min fødselsdag i London – fantastisk! Så skal vi ud at drikke drinks! 😉
Sidst jeg var i London var på studietur i 9. klasse. Så det er altså noget tid siden efterhånden(!!)
Her er et billede fra Madame Tussauds – mig og Beatles. Tror ikke jeg gider på Madame Tussauds denne gang – de der turistting er simpelthen alt for dyre! Dog gad jeg godt se det der Harry Potter Universal Studios halløj – det er OGSÅ sygt dyrt men igen – når man nu har chancen… (bliver dog nok nødt til at betale min kærestes billet også, hvis jeg skal lokke ham med – han er desværre ikke den store Harry Potter fan. Hmm, mon jeg kan nå at indoktrinere ham lidt?? ;))

2 Comments

  • Trine

    Årh hvor fedt – London er en lækker by. Synes ikke det er så langt ude alligevel i skal bo, sådan er det jo i London, meget spredt ud 🙂

    Da jeg var i London var vi inde på London Film Museum hvor man kunne se nogle af kostumerne fra Harry P. Det ligger lige ved London Eye og kostede kun en 40 kroner at komme ind. Ellers vil jeg anbefale jer Camden marked og Portobello Road marked, hvis i ikke har prøvet det 🙂

    Shop lige lidt i Primark for mig, den butik savner jeg godt nok i DK.

    Ps. Har ligende billede af mig i Madame Taussaud. Plus et med Jamie Oliver i deres café, der er mange der ikke ved han står der – men som den ægte fan man er havde jeg undersøgt det!! 😉

    Pps. Jeg ville prøve den kæde der hedder Pret-a-manger (staves?) og Caffé Nero, der kan man få en masse lækre snacks, iskaffe, cookies, takeaway mad af den sunde slags som sushi/wraps og sådan. For det er SÅ dyrt at spise i London!

    Ppps. Und dig selv at gå ind i House of Liberty, en kæmpe butik med alt i Liberty Print – den ligger i Carnaby street – lige i nærheden ligger også National Geographic Flagstore, virkelig fed butik.

    På Trafalgar Square ligger kirken St. Martin in the fields. Under kirken ligger der en spisesal med god mad til billige penge, det er sådan noget fundraising og var for fattige og hjemløse i gamle dage. Det er mega hyggetligt og rustikt dernede.

    Nøj en smøre det blev til, hehe..

  • Bex

    Men sikke en dejlig smøre! 🙂 Tips er bare SÅ velkomne! 🙂 Tror også der er sket meget med byen på de 11 år, hvor jeg ikke har været der 🙂

    Primark skal jeg helt sikkert i! Og TopShop! 🙂 Og små skæve butikker…

    Fedt tip med Film Museum – men føler lidt jeg er nødt til at gå all in og tage på Harry Potter Studio Tour, som den store fan jeg er fristes jeg er muligheden for at se "the real great hall" "Diagon Alley" "Dumbledores Office" m.m.

    Mener også jeg så Jamie Oliver, da vi var der – eller var han overhovedet fremme dengang for 11 år siden(?) Måske er det en anden kok jeg tænker på? Men han stod lidt for sig selv.. (tror ikke rigtig jeg vidste hvem det var dengang, så nok derfor jeg ikke husker det så godt ;))

    Tak for tips om gode og billige spisesteder! Ja, det er nok det, der kommer til at koste os – maden! Men mon ikke man kan få en billig kebabrulle mange steder, det kan jo være en ok frokost indimellem. Ellers kan man (mener jeg vi gjorde, da jeg var afsted med mine forældre da jeg var 11) – købe trekantssandwiches og en flaske vand i supermarkederne og spise det i en park. Suuuper hyggeligt! Og London har jo så mange parker 🙂 Eller købe et par boller og nogle bananer. Hehe, vi er mestre i at gøre ting på budget 😉 Selvfølgelig er det fedt og lækkert at gå ud at spise, men vi har nok ikke råd til at gøre det konstant. For mig er det vigtigste også bare at VÆRE i London og OPLEVE byen – ihhh glæder mig!! Meen jeg vil gerne ud at spise okay lækkert på min fødselsdag 🙂

    House of Liberty! – Noteret! og Carnaby Street er jo ikke til at komme udenom 🙂

    Også tak for tip med St. Martin og spisesal under kirken. Tager imod alle tips, jeg kan få!!
    Så kommer du i tanke om flere, så skriv endelig 🙂

    Vi (eller nu må jeg hellere tale for mig selv, egentlig, men tror det gælder os begge.. :P) gider ikke alt for turistede ting – madame tussauds, London Eye m.m., vil hellere opleve andre ting og gå lange ture i sjove og skæve kvarterer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *