AT VÆRE INDADVENDT I EN UDADVENDT VERDEN…

Jeg har tænkt lidt på, om jeg nu skulle udgive dette indlæg. For egentlig er det jo ret personligt… Og så igen, det er jo bare sådan, jeg er. Indeni og udadtil, det er jo ingen hemmelighed. Folk, der kender mig, ved det jo godt, og folk, der ikke kender mig, må gerne vide det. Det er ingen hemmelighed, og det er ingen skam. Det MÅ nemlig ikke være en skam! Det er så vigtigt at belyse, at vi alle er forskellige, her i verden. Og i en verden fyldt med udadvendte mennesker, bliver de indadvendte let oversete. Og føler sig forkerte. Og sådan må det ikke være!
Og netop derfor vil jeg også udgive dette indlæg. Også lidt inspireret af Sofie, der forleden skrev om at være et særligt sensitivt menneske. Virkelig fedt – og vigtigt –  at hun skrev om det!

Dette bliver et utroligt langt indlæg. Så er I advaret… 🙂

Jeg er ved at læse bogen ”Fordelen ved at være indadvendt”. En bog, der hjælper mig til en accept og forståelse af hvorfor jeg er, som jeg er. 75 % af alle mennesker er udadvendte. Så de fylder naturligvis meget, og som indadvendt er man derfor ”som en fisk ude af vandet”.
Jeg kan godt have det lidt svært med det med at man.. ja, læser bøger om hvordan man er og den slags, det kan blive… ja nærmest helt religiøst og som en diagnose, man skal have…
Men for mig har det at læse i bogen hjulpet til en accept og forståelse af hvorfor jeg er, som jeg er. Den hjælper til at se fordelene ved at være, som jeg er.
Og det er faktisk en stor hjælp – og ikke mindst, forløsning. 

I bogen er der denne liste, hvor jeg kan svare “ja” til det hele: 
– Jeg indøver somme tider ting, før jeg taler, og skriver lejlighedsvis noter til mig selv
– Jeg er tilbøjelig til at bemærke detaljer, som mange mennesker ikke ser
– Hvis to mennesker lige har skændtes, fornemmer jeg spændingen i luften
– Hvis jeg siger, at jeg vil gøre noget, gør jeg det næsten altid
– Jeg kan blive fraværende, hvis der foregår for meget.
– Jeg skaber varige forhold til andre
– Jeg kan ikke lide at afbryde andre, jeg kan ikke lide at blive afbrudt
– Når jeg modtager mange informationer, tager det mig et stykke tid at få orden på dem.
– Jeg er kreativ og/eller fantasifuld
– Jeg føler mig drænet efter socialt samvær, selv når jeg nyder det
– Sommetider bliver jeg tom i hovedet, når jeg uventet bliver bedt om at tale
– Jeg føler det som om jeg ikke kan vise andre mennesker mit arbejde eller mine tanker, før de er fuldt formulerede
– Jeg føler mig ængstelig, hvis jeg har en deadline eller er undre pres for at afslutte et projekt
– Jeg kan lide at iagttage en aktivitet i et stykke tid, inden jeg beslutter mig for at deltage i den
– Jeg føler mig ofte ilde til mode i nye omgivelser

Gennem mit liv har det ofte irriteret mig, at jeg ikke er som ”alle andre” og jeg har virkelig ønsket at være mere udadvendt, og været utrolig ulykkelig over at det bare ikke er så ligetil.
At være indadvendt er jo en stor del af ens personlighed. Det kan ikke som sådan ændres. Men man kan lære at acceptere og leve med det på bedst mulig vis. At se fordelene i det!
Problemet er nemlig også, at det altid skal gøres til en dårlig ting at være indadvendt.  Det ”at være stille” får oftest følgeskab af kedelige prædikater som kedelig, asocial, genert m.m. Og det synes jeg ikke, jeg er.
Jeg elsker at være social! Jeg nyder det virkelig! Jeg elsker at være sammen med andre mennesker, og mine venner betyder alt for mig – jeg nyder virkelig at bruge tid med dem. Jeg elsker at opleve og at rejse  – men har også brug for tid til at fordøje indtrykkene.
Jeg elsker fester!! Men hvor jeg ikke er hende, der er centrum af gruppen og snakker med alle på én gang (med mindre festen altså er alle mine få gode venner på ét sted) – så er jeg mere hende, der sidder og lytter, betragter, observerer, smiler, griner og byder lidt ind indimellem. Men jeg hygger mig skide meget! (og når jeg så har fået lidt alkohol, så mister jeg lidt af mine indadvendte karaktertræk! ;))
Gruppesnakke kan jeg godt indgå i. Men det er aldrig mig, der starter dem, og jeg er bedst til det andet.
Oftest er jeg også den, der går først hjem. Fordi jeg simpelthen bliver træt og får nok af alle de mennesker og al den larm, og gerne bare vil hjem og være mig selv. Jeg får nok hurtigere “nok” end så mange andre mennesker.. 
Indadvendte mennesker får nemlig energi ved at være sig selv, og vende sig indad. Udadvendte mennesker får energi ved at være ude blandt andre mennesker og bruge sig selv.
Og det giver bare så god mening for mig!!
Det gør, at jeg nu IKKE behøver at sidde med dårlig samvittighed, og føle mig som en taber, når en pige fra studiet beretter, at hun altså har 3 studiejobs og ikke kan forstå at andre ikke også kan det (!).
Well, det kan JEG i hvert fald ikke… Når jeg kommer hjem fra en dag på studiet, så er jeg så ”fyldt op” at jeg brug for at trække mig, og være alene for at få energi. Hvis jeg oveni studiet også skulle mestre tre jobs – og altså have energi til det hele – ville jeg ikke kunne hænge sammen…
Jeg har ikke haft noget studiejob under mit studie, blandt andet fordi studiet har fyldt meget og krævet meget energi til tider… (og man føler sig jo bare som en idiot, når man siger dette, når ”alle andre” tydeligvis formår at mestre studie, flere jobs og privatliv uden problemer!) – men jeg ville nu gerne have et studiejob, det har bare ikke lykkedes mig at finde et (jeg vil også gerne have at det har bare lidt relevans til mit studie, trods alt…)
Men de udadvendte – de får jo energi af at være ude og bruge sig selv! Så det giver god mening at de formår at mestre det hele!
Jeg er så ked af at det fra omverdenens side skal gøres til noget forkert og dårligt at man er indadvendt.
Jeg har haft en vejleder i en praktik, der mente at jeg da bestemt ikke kunne arbejde med mennesker, når jeg var så stille!
Hun var jo helt galt på den. Det kan jeg se nu. I situationen blev jeg helt paf, da jeg kom hjem blev jeg ked af det – og vred, og dagen efter sagde jeg til hende, at hun var gået over min grænse. Men det blev bare ”fejet væk”.
Jeg prøver nu at se fordelene ved at være indadvendt. Jeg er et roligt menneske – og dem er der jo også behov for! Jeg er god til at lytte, jeg er tålmodig. Jeg er refleksiv og analyserende, jeg tager tingene ind, og jeg tænker altid før jeg taler.
Jeg er ikke specielt god til gruppearbejde. Det er en bet, når man på dette studie forventes at deltage i utrolig meget gruppearbejde. Og sørme om ikke også bacheloren skal skrives i grupper!
Jeg er utrolig dårlig til det der med at sidde og formulere sætninger i fællesskab med andre. Det har jeg virkelig svært ved! Og man føler sig utrolig dum… (men det er jeg jo ikke ;))– jeg bliver bare helt tom i hovedet i sådanne situationer. Virkelig. Tom. Jeg vil utrolig gerne sige noget – gerne noget klogt jo, men jeg kan bare ikke. Det føles bare helt tomt.
Og sådan er det ofte i pressede situationer, hvor det forventes at jeg siger noget, og bidrager. Jeg bliver tom. Det kan få folk til at tro, at jeg ikke har noget at bidrage med. Men det har jeg. Jeg tager bare lidt mere tid om det..

Man bliver ofte misforstået som indadvendt. Og det er naturligvis frustrerende. Selvom jeg godt ved, at jeg er stille – så er jeg jo også så meget andet end det, synes jeg. Og det ville jeg bare ønske at folk kunne se indimellem.

Jeg elsker fordybelse, og jeg har få, men nære venner. Et typisk træk hos indadvendte. Og det, at jeg elsker fordybelse gør også, at jeg arbejde bedre alene frem for i en gruppe. Men jeg kan godt lide at sparre med de andre! 🙂
Jeg dagdrømmer meget, og tænker. Meget. 
Selv synes jeg, for at være helt ærlig, at jeg er en meget empatisk person, med et stort hjerte og med humor. Jeg elsker at lave sjov og ballade, hygge mig med veninderne og at komme ud at opleve en masse! 🙂 – jeg er bestemt ikke kedelig! Og jeg er egentlig heller ikke genert!
Men ofte ser folk ikke forbi “den stille pige”. Det er ærgerligt og frustrerende, men jeg tænker, at det må så være deres tab…. Ikke for at være snobbet, men det hjælper bare lidt at tænke sådan 🙂
Oplever indimellem personer, der mener at der ikke er kongruens mellem hvad jeg skriver på facebook og bloggen og hvordan, jeg er i virkeligheden. Men det er fordi, de ikke kender mig godt nok så 🙂
Jeg vil gerne være med til at ændre opfattelsen af hvordan en typisk indadvendt er. For ja, jeg er glad, farvestrålende, positiv og siger ikke nej til en fest. Men jeg er også indadvendt. Og det kan godt kombineres. At være indadvendt er ikke lig med at være en stille, grå mus, der ikke kan lide andre mennesker! 🙂
Vi opfatter bare tingene lidt anderledes. Vi har andre måder, vi får energi på. Vi går i dybden, fremfor i bredden.
Jeg fandt dette på nettet, som jeg synes er super godt, og meget rigtigt:

Myth #1 – Introverts don’t like to talk.
This is not true. Introverts just don’t talk unless they have something to say. They hate small talk. Get an introvert talking about something they are interested in, and they won’t shut up for days.

Myth #2 – Introverts are shy.
Shyness has nothing to do with being an Introvert. Introverts are not necessarily afraid of people. What they need is a reason to interact. They don’t interact for the sake of interacting. If you want to talk to an Introvert, just start talking. Don’t worry about being polite.

Myth #3 – Introverts are rude.
Introverts often don’t see a reason for beating around the bush with social pleasantries. They want everyone to just be real and honest. Unfortunately, this is not acceptable in most settings, so Introverts can feel a lot of pressure to fit in, which they find exhausting.
Myth #4 – Introverts don’t like people.
On the contrary, Introverts intensely value the few friends they have. They can count their close friends on one hand. If you are lucky enough for an introvert to consider you a friend, you probably have a loyal ally for life. Once you have earned their respect as being a person of substance, you’re in.
Myth #5 – Introverts don’t like to go out in public.
Nonsense. Introverts just don’t like to go out in public FOR AS LONG. They also like to avoid the complications that are involved in public activities. They take in data and experiences very quickly, and as a result, don’t need to be there for long to “get it.” They’re ready to go home, recharge, and process it all. In fact, recharging is absolutely crucial for Introverts.
Myth #6 – Introverts always want to be alone.
Introverts are perfectly comfortable with their own thoughts. They think a lot. They daydream. They like to have problems to work on, puzzles to solve. But they can also get incredibly lonely if they don’t have anyone to share their discoveries with. They crave an authentic and sincere connection with ONE PERSON at a time.
Myth #7 – Introverts are weird.
Introverts are often individualists. They don’t follow the crowd. They’d prefer to be valued for their novel ways of living. They think for themselves and because of that, they often challenge the norm. They don’t make most decisions based on what is popular or trendy.
Myth #8 – Introverts are aloof nerds.
Introverts are people who primarily look inward, paying close attention to their thoughts and emotions. It’s not that they are incapable of paying attention to what is going on around them, it’s just that their inner world is much more stimulating and rewarding to them.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *