Onsdag stod jeg mega tidligt op. Halv fem. Skyndte mig i toget, og tog så bussen ned mod banegården, for at mødes med Lea. Vi skulle med toget kvart i seks.
På forhånd havde vi reserveret og printet pladsbilletter, så vi skulle bare have købt billetter. Ingen af billetautomaterne virkede – panik!! vi skyndte os ind i billetsalg, men der virkede dankortautomaterne heller ikke. Jeg har aldrig kontanter, så det var mildest talt noget skidt hvis vi ikke kunne betale med kort. Damerne ved skranken havde goood tid, og tog bare tusind år om at trykke på knapperne på apparatet. Endelig gik det igennem. Og der var der så 2 min til toget kørte. Men vi nåede det!! Pyyyha, hvilket drama fra morgenstunden. Senere fik jeg en sms fra Rasmus. Dankort systemet havde været nede over hele landet, der om morgenen. Så vi var heldige!
Toget havde kurs mod København. Der skulle vi så med tog fra hovedbanegården ind til Kastrup Lufthavn. Og så med fly til Palma de Mallorca, og så et skift og så videre mod Santiago de Compostela. Noget af en rejse..
Både Lea og jeg er ikke så glade for at flyve. Jeg synes, det var ret ubehageligt sidst. Set i bakspejlet var det nok meget normalt, og tror ikke jeg ville reagere på samme måde – nu.
Min læge havde allernådigst givet mig 2x2mg stesolid til ud og hjemturen, som jeg så kunne tage “hvis det virkelig blev nødvendigt”. I samråd med min mor blev jeg enig med mig selv om, bare at tage den skide pille fra starten af. Men jeg forstår virkelig ikke min læge, som sagde at jeg jo ville blive helt bims hvis jeg tog piller. 2 mg er ikke ret meget, og jeg kunne ikke mærke en pivfis! Men okay, så har jeg til gengæld også lært at flyve uden at være nødt til at tage piller, og det er jo meget godt.
Flyveturen gik godt. Jeg er altid lidt nervøs, og bryder mig ikke vildt om start og landing. Og jeg bryder mig heller ikke om at kigge ud af vinduet! Så vi rullede for. På vej ned viste de forskellige ting på fjernsyn – Mr. Bean, Venner, Anders And tegnefilm m.m. Det var rigtig godt, for så gik tiden med det.
Efter flyskift på Mallorca var vi så fremme i Santiago omkring kl. 16 – et eller andet. Vi tog flybussen udenfor, og sagde vi skulle til Coruña. Vi kørte nok i et kvarter – 20 minutter, da bussen så stopper og buschaufføren siger “finito”. Vi spørger, om vi er i Coruña, og beder ham om at udpege hvor vi er på kortet. Til vores store glæde ser vi, at vi er meget tæt på vores hotel. Hurra!!
Vi begynder vores vandring, og undrer os flere gange over, at vi ikke kan finde nogle af vejnavnene på kortet. Mystisk.. Men vi går videre. Til sidst ender vi dog med at spørge et ungt kærestepar om vej. De kigger på kortet, for så at sige “…this is not Coruña. You’re in Santiago”.
SAY WHAT?! På det tidspunkt tænkte jeg mange grimme tanker om den buschauffør. Grr.. Nå, men dette par var altså søde at forklare os vejen hen til togstationen, og der var ikke så langt.
Vi måtte vente en halv time på toget, og da vi endelig var fremme havde vi så en lang gåtur foran os op til vores hotel. Men vi gad altså ikke tage flere busser!! Det var hårdt at gå så langt med rygsæk og trolley, men endelig var vi fremme.
Receptionisten talte ikke meget engelsk. Han kopiererede vores pas, og sagde så “Senorita Lea… Senorita Rebekka.. Welcome to Hotel Santa Catalina”. Vi gik op på vores værelse, og det var småt. Meget småt. Som i under 10 kvm. Til gengæld et lækkert badeværelse. Nå ja, vi skal jo heller ikke være så meget på hotellet, tænkte vi. Så det går nok.
Vi gik en tur rundt i byen, og fandt en McDonalds. Andet kunne vi ikke lige overskue…
Og så gik vi hjem og sov dejligt bagefter.
Her er lige en masse billeder fra den første dag, resten kommer de følgende dage.
Lufthavnen på Mallorca:
Vores fly:
Banegården i Santiago:
Forvirring!!
Det var 27 grader varmt 🙂
Det lille hotelværelse (og os):
Coruña by night:
