Kreativt halløj og dagen idag. :)

Puh, jeg havde en lidt hård nat. Havde mareridt om at mig og min søster måtte fange massevis af edderkopper med støvsugeren, og at det ikke rigtig ville lykkes.. Åh, og de var så klamme de edderkoppe. Store og brune og gustne. FØJ! Efter jeg var vågnet, måtte jeg flere gange trække vejret dybt og sige til mig selv, inden i mig selv at det “heldigvis bare var en drøm..”

Morgenen gik så heller ikke så fremragende.. Jeg står og venter ved busstoppestedet, står og piller lidt ved min telefon, og lægger derfor ikke ekstraordinært mærke til bussen, der kommer og holder ind. Jeg træder bare ind, for klokken er jo 8.22, så det må jo være min bus. WRONG!! Velkommen i bus 24.. Som kører langsomt og omveje! Cwap!! Stod af ved banegården, og var 3 minutter fra at have nået 11éren.. Så surt. Kom 10 minutter for sent i skole. Suk.. Så i morgen er jeg bare totalt opmærksom! haha!! 🙂

Det er ellers nogle lette dage, vi har for tiden. Vi har nemlig mange opgavedage, og eftersom det er ret så lette opgaver, ja så giver det også en del fritid.. Jeg nyder det så længe det varer, for i den næste uge får vi vidst nogle lange dage.. Suk.

Idag tog jeg ned i byen efter skole, for at tage i Panduro Hobby og købe materialer til at lave en hårbøjle. Så havde jeg selvfølgelig købt alt UNDTAGEN superlim.. Dette opdagede jeg lige udenfor Tiger. Så jeg tænkte, at jeg da kunne prøve at gå i Tiger, da de tit har det, man lige står og mangler og ikke ved, hvor man ellers skal købe.. Og sørme om de da ikke også havde en tube (jeg endte dog med at sy tingene på hårbøjlen, da det fungerede bedre og holder bedre). Tiger havde også en fin lille hårbøjle til mig. Kunne da ikke lige stå for en hårbøjle med sløjfe på til en 10’er. Det er jo en hel halvtreller mindre end de koster i Pieces. Og fin er den: (beklager billedkvaliteten, det er altså svært at tage billede af sit hoved!! :))

Så tog jeg ellers hjem, og lavede hårbøjle til den store guldmedalje. Jeg er svært tilfreds med resultatet faktisk!
Synes den er vældig fin og festlig, men håber den også kan bruges til hverdag, nu hvor jeg har haft al bøvlet af at lave den, vil jeg jo også gerne bruge den 😉 (kan den ikke godt gå til hverdagsbrug, når man nu er mig og sådan?)
Ih.. jeg gad på en måde godt have den i håret til den konfirmation, Rasmus og jeg skal til. Men den passer jo ikke til den kjole, jeg egentlig havde i tankerne.. panik.. Så ved ikke, om jeg skal ændre tøjvalg også lige pludselig, ak og ve og suk.. 🙂 Jeg finder nok ud af det 😉

Lige et sløret billede af hårbøjlen på:

Og nu har jeg efterhånden så mange hårbøjler, at jeg godt kunne bruge et smart “hårbøjle-og-hårspænde-opbevarings-device-ting”.. Hm, hmm.. Indtil videre har jeg tænkt at de må bo i en skoæske 😉

Nå ja, så fik jeg pludselig et opkald her i eftermiddags. Fra dem jeg var i huset ved. Moderen ringede. De har jo fået et barn til, men han har åbenbart kolik, så derfor har de ikke haft så meget overskud. Men nu har de fået noget medicin til ham, som hjælper noget, så derfor ville de gerne se mig i morgen 🙂 Jubii!!
Jeg blev så nødt til at tage ned i byen igen, kort, for at bytte min egentlig barselsgave. Havde jo købt en sød supermand dragt, men eftersom han var 54 cm da han blev født, og det efterhånden er noget tid siden, og dragten er str. 56, tænkte jeg at jeg hellere måtte bytte den til noget større, for en sikkerheds skyld. De havde dog ikke nogen supermand dragter, men fandt en anden meget sød sommerdragt:

Håber den kan bruges.. Glæder mig til at skulle derud i morgen.
Tja, det var vist det, jeg havde at sige.. GLÆDER mig til at se min ikke-svinesyge-alligevel-veninde i skolen i morgen. De er stadig meget glade for hende i diverse medier.. Så jeg kalder hende medieluder og Sidney Lee 😛 haha!! mon hun kræver særbehandling i morgen, og har fået stjernenykker? 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *