Her til aften genudsendte de udsendelsen “Er du mors lille dreng?”, om lille Jørn og hans forældre. Selvom det er en 10 år gammel genudsendelse, og jeg har set den en gang før, så er udsendelsen stadig lige tragisk at se. Jeg så den første gang sidste år til “Et år i huset”, men selvom jeg har set den før så gør det stadig ondt inden i mig når jeg ser den. Jeg forstår slet ikke, hvordan man kan behandle et lille barn sådan? For mig er det det mest naturlige i verden, at give et lille barn masser af kærlighed og omsorg, men hvis man aldrig har oplevet det selv, er det jo umuligt at give det videre. Kan man så overhovedet bryde den sociale arv? Jeg tror bestemt på at der findes mønsterbrydere, men jeg tror også at det kræver en stor indsats fra de sociale myndigheders side. I sagen med Jørn var myndigheder med lige fra begyndelsen under graviditeten, men jeg mener bestemt ikke de har grebet sagen rigtigt an, som det i øvrigt ses tydeligt for enhver i den udsendelse… Skulle man overhovedet have givet Anni og Bjarne chancen for at være forældre for Jørn, eller skulle man bare have taget ham fra dem umiddelbart efter fødslen, og kommet ham i en plejefamilie? Med deres baggrund burde man på forhånd have konkluderet, at de ikke egnede sig som forældre. Selvfølgelig er det bedst, at barnet vokser op hos sine biologiske forældre, men jeg mener KUN dette gør sig gældende hvis disse forældre magter den opgave, det er at være forældre. Og det gør Anni og Bjarne IKKE. Jeg synes man giver dem alt for mange chancer, og i mellemtiden bliver lille Jørn tabt på gulvet og helt indesluttet, det er meget uhyggeligt at se. Misforstå mig ikke, jeg synes det er yderst beklageligt når man er nødt til at tvangsfjerne børn, men jeg synes samtidig også at det er nødvendigt i sager, hvor der indgår omsorgssvigt. Man er så pokkers bange for at tvangsfjerne børn fordi det er bedst hvis de vokser op hos deres forældre. Godt nok ER blod tykkere end pædagogik, men et par ikke-biologiske forældre kan være bedre forældre end barnets rigtige. Man bliver simpelthen nødt til at se på hvad der er bedst for barnet, og se sig ud over at barnet har det bedst når det er sammen med sine biologiske forældre, for sådan er det altså ikke altid.
"Er du mors lille dreng?"
Det var lige en lang smøre.. Jeg glæder mig til at se udsendelsen næste torsdag, hvor man ser Jørn ti år efter. Jeg håber han har det godt, på den anden side så er de tidlige oplevelser for et spædbarn så vigtige – og de første mange måneder af Jørns liv var jo præget af en masse forskellige mennesker der passede ham.. Det må altså have påvirket ham på en eller anden måde. At han blev en så indesluttet lille baby. Jeg synes virkelig det er tragisk, hvordan man bare kan se at lille Jørn ser helt opgivende ud. Ja, nærmest livstræt. Absurd, for et spædbarn der lige har begyndt sit liv. Meget skræmmende, men sandt er det, at hvis et spædbarn ikke får den nødvendige omsorg i form af kontakt, øjenkontakt, berøring osv, så kan det lægge sig til at dø! Selvom det får mad nok, så er disse ting også så essentielle for spædbørn og for at de kan leve.. skræmmende!!
Jeg er lige blevet færdig med min 24 timers skriftlige prøveeksamen i faget Kultur. Har skrevet en 7 siders opgave om døve i uddannelse og arbejde, deres integration og ligestilling med hørende. Synes ikke det var så vanskeligt at skrive om, det gik faktisk meget glat. Nu sidder jeg lige og ser Sex and the City – en af mine absolut yndlingsserier! og venter på at min søster får læst korrektur færdig på min opgave..
Glæder mig bare til at få afleveret den opgave i morgen – bare jeg nu ikke får printerproblemer (krydser fingre, det må ikke ske!) Jeg printer ud oppe på skolen..
I morgen aften skal jeg sammen med nogle af de andre fra klassen til fredagsbar i en ungdomsforening for døve, der hedder “Globen”. Er lidt spændt på det, hehe, men det bliver også lidt sjovt at komme ud og snakke “rigtigt” tegnsprog i den virkelige verden, og ikke bare på skolen. Vi har været til fredagsbar én gang før, men det er helt tilbage i november. Jeg skulle gerne være bedre til tegnsprog nu, så det skal nok gå glat. Vi mødes omme ved mig inden og spiser pizza og hygger 😀 – jeg bor jo 5 minutters gang fra skolen.
Lørdag skal jeg til Horsens og besøge Rikke. Så skal vi lige ned og kigge lidt i gågaden og jeg skal se hende og kærestens nye lejlighed. Det blir hyggeligt!
Forresten så er jeg vist blevet mest tilhænger af at skulle læse til ergoterapeut. Det er også en uddannelse jeg har fundet interessant, siden jeg gik i gymnasiet.
Men det er altså ikke 100 procent sikkert endnu.. Det er nok 60/40:D
Adios!
